Det er så irriterende, at når amerikansk film skal skildre de nederste på den sociale rangstige. Så er de altid grove, primitive, voldelige og fattige sprogmæssigt.

Når millionskuespillere skal spille lidt primitive og voldelige, så ender det meget tit i noget "gemacht". 

Man sidder nemt med følelsen af, at disse mennesker hører til deres klasse og forhåbentlig aldrig når videre.

"Joe" er en film, der skiller sig meget ud fra sædvanlige Hollywoodfilm, og Nicolas Cage har her fået en rolle meget anderledes fra de mere hårdkogte film, man har set ham i i de senere år.

Men når millionskuespillere skal spille lidt primitive og voldelige, så ender det meget tit i noget "gemacht". Det bliver aldrig rigtig ægte, og i rollen som Joe forbliver han mere Nicola Cage end Joe. I en måneds tid før optagelserne har han sammen med instruktøren været på research for at sætte sig ind i skovhuggernes arbejde, omgangstone og sprogbrug.

Filmens handling og tema er ellers progressiv nok. Nogle skovhuggere skal banke gift ind i nogle træer, så de går ud og senere kan fældes for at skaffe plads til fremskridtet. Ikke et helt ufarligt job, men Joe er sjakformand for skovhuggerne og betaler dem godt for at arbejde hårdt.

"Joe" er en film, der handler meget om Joe som person. Den enlige og hårde type, der ikke er bange for at argumentere med næverne. Drikker rigeligt og boller damerne på det lokale bordel.

Men hjertet sidder på det rette sted, og han får et venskabeligt forhold til en 15-årig knægt, hvis far er dybt alkoholiseret og terroriserer både ham og familien.

Det bliver den evige heltegerning, vi så tit ser i amerikanske film. Men "Joe" er en ganske underholdende film, som man godt kan spilde et par timer på.