En af de få positive ting man kan sige om USA er, at de har en stærk kritisk presse. Kan de komme til at afsløre en politiker eller forretningsmand i noget korrupt eller i en løgn, for slet ikke at tale om en sexskandale, så går pressen som regel helt ind til benet. Men der er et men. Kommer det til at gå ud over en præsidentkandidat, annoncekroner eller seertal, kan sandheden enten blive stoppet eller fordrejet.

Men de reaktionære kræfter bag George Bush er tilsyneladende stærkere end de to journalister.

Det handler filmen "Truth" om. Dan Rather (Robert Redford) var en af USA’s mest troværdige og kendte journalister på CBS’ flagskib "60 minutes", som også er kendt her i landet. Sammen med sin producer Mary Mapes (Cate Blanchett), fandt de to frem til en historie, der viste, at George W. Bush løj om sin fortid i militæret.

I filmen er vi to måneder før det amerikanske præsidentvalg i 2004, hvor George W. Bush gerne vil genvælges. Han skal efter sigende have løjet om sin tid som pilot i Texas Air National Guard i årene fra 1968-74. Gennem sine forbindelser højere oppe i systemet (hans far var jo forhenværende præsident) har han løjet ligeså stærkt, som en hest kan rende. Han har aldrig havde været på basen, og han er sluppet for at deltage i Vietnamkrigen.

Dan Rather og Mary Mapes har researchet og fået dokumenteret denne skandale, som de så sender i "60 minutes" den 8. september 2004. Men de reaktionære kræfter bag George Bush er tilsyneladende stærkere end de to journalister, og de får hurtigt sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af de dokumenter, der ligger bag afsløringen.

Jeg skal undlade at fortælle slutningen på dette nervepirrende drama, der på en gang viser, hvordan kritiske journalister arbejder i USA, men også om den nederdrægtige underminering af kritikere, som de stærke kræfter i USA kan iværksætte.

Senere så vi jo, hvordan George W. Bush kunne forføre amerikanerne til at tro, at det absolut var nødvendigt at invadere først Afghanistan og senere Irak.