I den lille glemte landsby Lykken i den kinesiske Balou region, tilbringer beboerne, der alle er blinde, enøjede, halte, døve, stumme eller lamme, fredfyldte dage i landets og historiens periferi. 

"Lenins Kys" er en velskrevet og morsom satire over et socialistisk samfund med værdiskred.

Her lever de et beskyttet liv med rigelig mad og fritid til at tilfredsstille alle. Et liv uden påvirkning af skiftende partilinier og derved fredfyldt.  

Indtil en dag hvor sneen falder og ødelægger deres afgrøder, og derved deres levebrød. Det fører til et besøg af en amtsbureakrat, der medbringer en lukrativ plan for både at skaffe penge til området og sætte gang i hans egen karriere. Han er en driftig partifunktionær, der ved hvilken vej vinden blæser.

Inspireret af Beijings udstilling af Mao Zedongs lig i et mausoleum, der tiltrækker turister i tusindvis, og med dem masser af indtægter, vil bureaukraten købe Lenins balsamerede lig af russerne, der ikke længere ønsker ham. Det skal udstilles i et pragtmausoleum i en turistpark på toppen af landsbyens bjerg og derved lokke turister til. For at skaffe midler til købet dannes en gøglertrup af krøblingene, der skal rejse rundt med en varitéforestilling.  

"Lenins Kys" er en velskrevet og morsom satire over et socialistisk samfund med værdiskred. Bogen har mange fine sidehistorier, blandt andet om den 70 årige kvinde Mao Zhi, der var soldat under borgerkrigen på de rødes side.

Der er historier om den pris, som fattige bønder betalte for partiets fejlagtige "Store Spring Fremad" i 1959-61 og Kulturrevolutionen 1966-76. Mao Zhi fulgte partiet paroler og ofrede derved mange personer. For at kompensere vil hun melde landsbyen "ud af samfundet", hvad den naturligvis ikke kan.

"Lenins kys", som er et barsk opgør med et partis katastrofepolitik, er Liankes tredje bog på dansk. Tidligere er udkommet "Folkets tjener" (2008) og "Landsbyens blod" (2012). I Kina er han populær og kontroversiel. Som en hilsen til Kinas litterære og historiske censur har kapitlerne kun ulige numre.