Det er en grundlæggende god, interessant og fængende historie, der løber som en rød tråd i musical'en Chicago, som i øjeblikket spiller på Det Ny Teater i København. - Moralen er, at penge kan købe retfærdighed. 

Natklubsangerinden Roxie Hart myrder sin elsker. En skrupelløs stjerneadvokat tager en formue for at føre sagen.

Enormt advokatsalær

Natklubsangerinden Roxie Hart (Maria Lucia Heiberg Rosenberg) myrder sin elsker. Den skrupelløse stjerneadvokat Billy Flynn (Tomas Ambt Kofod) tager sagen for det svimlende beløb af 3000 dollars. Kun han kan redde hende fra galgen.

Det er grundvilkåret i det kapitalistiske samfund, at penge tilsyneladende kan løse alle problemer. Ellers ryger du i galgen eller noget andet slemt.

Hvad der sker i denne medrivende musical om mord, begær, korruption, utroskab og forræderi – den længst spillende amerikanske forestilling nogensinde – skal ikke røbes her, hvis ikke du har oplevet det. Men vi får et fascinerende råt indblik i de kvindelige fangers dagligdag og håb, godtroende ægtemænds brændende naivitet og pressens glubske sensationslyst.

Professionelt

Julie Steincke spiller gnistrende den glamourøse dobbeltmorderske Velma Kelly, mens Maria Lucia spiller rollen som natklubsangerinden både æggende og farligt. Fænomenal i rollen som den snydte, ubeslutsomme og gungrende naive ægtemand Amos Harts ser vi den underspillende Jesper Asholt.

Vældig imponerende er især de mandlige danseres præcision, især Kim Ace Nielsen som Roxy's elsker, Fred Casely. Hvilken mimisk elegance. Hvordan får man et sådant imponerende vaskebræt?

Showet har et ekstremt professionelt snit. Det er præcist på alle punkter.

Det er egentligt tankevækkende, at Det Ny Teater sætter dette stykke op en måned efter at tæppet gik ned for et andet Broadway-stykke, Anything Goes. Er der noget i tidsånden, der minder os om 1920-1930'ernes brusende krisehysteri, der betød borgerskabets løsslupne danseglæde, overdådige optrin og glimmer midt i al den grå jammer med arbejdsløshedskøer, bankkrak og selvmord.

Svaret blæser i Det Ny Teaters velour-forhæng.