Filmhistoriker Lars-Martin Sørensen har i en ordentligt gennemresearchet moppedreng af et værk, "Dansk film under nazismen" - gennemgået dansk films noget pinlige adfærd under besættelsen.

Danske filmproducenter stod nærmest kø for at tilbyde besættelsesmagten sine tjenester - fra propagandistiske ugerevyer til antisemitiske propagandafilm af værste racistiske skuffe.

Danske filmproducenter stod nærmest kø for at tilbyde besættelses-magten sine tjenester - fra propagandistiske ugerevyer til antisemitiske propagandafilm af værste racistiske skuffe.

Nordisk Film arbejdede hårdt for at få monopol på udlejning af de tyske film til de nordiske biografer. På trods af at det mislykkedes, så fik de ugerevyerne og dermed monopol på, hvad danskerne skulle vide om nazisternes uhyrligheder. Selskabet afviste også flere manuskripter af jøder.

ASA studierne, med direktør Karmark og den berømte, første danske kvindelige filminstruktør Alice O’Fredericks og Lau Lauritzen jr., var ikke et hak bedre. Karmak, der opbyggede både ASA film, Apollon Film og Merkur Film, var nazist og angav beviseligt både kollegaer og skuespillere til nazisterne.

Alice O’Fredericks, der i dag mest er kendt for Morten Korch- og Far til fire-filmene, tilbød så sent som i 1942 at rejse til Tyskland og filme "for egen regning". Forfatteren gennemgår en del af hendes film fra besættelses perioden og påviser nazistisk tankegang, blandt andet i "Det brændende spørgsmål" (1943) med Poul Reumert.

Mere restriktiv end tyskerne

Karmak angav sammen med Palladiums leder Tage Nielsen skuespilleren Lillian Ellis, fordi hun var jøde og konkurrenten Nordisk Films stjerne i en blanding af racisme og forretning. På trods af dette undgik han, som masser af andre, straf efter befrielsen.

John Olsen, som senere dannede det kendte Saga Studie, arbejdede hårdt for at forhindre et statsligt dansk alternativ til de upopulære ugerevyer.

Danske film blev sendt til Tyskland og dets besatte lande og pengene strømmede ind.

Da tyskerne strammede skruen over for jøderne, afviste selskaberne villigt flere manuskripter af jøder. "Danske filmselskaber forfulgte en kurs over for danske jøder, som var mere restriktiv end den, tyskerne fulgte, er en af de mere beskæmmende kendsgerninger i dansk filmhistorie", skriver forfatteren..

Da Sovjetunionen gav Hitler røvfuld i 1943 med sejren i Stalingrad, og krigens gang vendte, skete det samme for flere af de omtalte. Således meldte Karmak sig ud af nazipartiet. Samme dag! Sammen med Lauritzen jr. og Tage Nielsen blev han modstandsmand. Efter befrielsen flygtede han til Sverige men vendte tilbage og blev millionær på Morten Korch-filmene, der var instrueret af O’Fredericks. Tak for kaffe.

Dokumenterede modstandsbevægelsen

Naturligvis var der også ordentlige og modige folk i branchen. Således bør nævnes den legendariske filmskaber Theodor Christensen, som flere gange dokumenterede modstandsbevægelsens dristige aktioner, og på Frihedsrådets opfordring lavede "Det gælder din frihed" (1946) om de fem mørke år, en film der, trods hans protester, er revideret et par gange under titlen "De fem år".

Der er desuden spændende historier om andre filmkoryfæer, blandt andet den folkekære Ib Schönberg, hvis rolle under besættelsen er meget omdiskuteret og Bodil Ipsen, der senere instruerede modstandsfilmen "De røde enge" (1945).

Det kan ikke undre at filmbagmændene, som en del af statens overbygning, medvirkede til at varetage borgerskabets interesser, men omfanget overrasker.

Forfatteren er hård i sine domme, men det er ok for denne anmelder.