Allerede fra starten går det galt. Aston Kutchers maskering som en midaldrende Steve Jobs anno cirka 2001, med den karakteristiske sorte rullekrave og blå jeans, er så dårlig, at det totalt overskygger den ellers tilsyneladende meget følelsesladede afsløring af den første iPod for Apples medarbejdere.

Kombineret med det guddommelige lys, der skinner over Kutcher i rollen som Apples karismatiske grundlægger, ligner iPod-scenen mest af alt noget, der er taget ud af en dårlig Jehovas Vidner-produktion. Der er med andre ord lagt grimt fra start, og desværre er der ikke mange formildende omstændigheder i Jobs, der kan veje op for misæren. 

Jobs handler om den legendariske Apple-chef Steve Jobs liv. Det hele begynder i en helt almindelig garage i Los Altos, California, i 1971, og det slutter i 1997 med mødet med Jonathan Ive (Giles Matthey) og begyndelsen til iÆraen, da Jobs vender tilbage til Apple efter at have været væk fra firmaet i en årrække.

Filmen er generelt velcastet, og Aston Kutcher gør sådan set et fint stykke arbejde som Steve Jobs. Især Giles Mattheys version af Jonathan Ive er spot on, selvom hans rolle i filmen i øvrigt er yderst begrænset. En undtagelse må dog nævnes: Josh Gad i rollen som Steve Wozniak, medstifteren af Apple og opfinderen af Apple I og Apple II, de to første computere, firmaet solgte.

Ikke et ondt ord om Gads præstation i rollen som "The Woz" - han gør det ganske fint. Ingen tvivl om det. Men Josh Stern har simpelthen ikke kigget på et billede af den rigtige Woz, inden de castede ham. Hvilket er imponerende, når nu de viser et billede af ham under filmens rulletekster. I Jobs bliver han fremstillet som en fedtet, ulækker, langhåret og bebrillet computernørd, der lever af fastfood og sodavand. Virkelighedens Woz var uddannet ingeniør og en toptrænet atlet.

Nuvel, det er en detalje. Men det illustrerer hovedproblemet i Jobs: den fortæller ikke historien om Steve Jobs. Det er ren fiktion. Ja, skelettet bygger på virkeligheden. Men versionen af denne virkelighed er fri fantasi. Og det er synd, for historien om Jobs er altså et af de tilfælde, hvor virkeligheden langt overgår fantasien.