Det er en tung arv at bære at lave bidende skarp politisk satire i teaterform, der rammer og latterliggør magthavere. Det er en svær øvelse.

Vi kommer ikke dét spadestik dybere, som kan skabe eftertanke, overblik og vrede.

Det lykkes kun momentvis i nyere dansk teaterhistorie – tænk på Peter Larsens hudfletning af Tamilsagen eller Flemming Jensens sarkastiske svingom med de krigsgale Irak-krigere i dansk politik.

Tilflyttereglerne

Hvis man aktuelt troede, at teaterstykket Skattesagens Helte ligger i samme kaliber, vil man nok blive skuffet.

Der er simpelthen ikke nok politisk dybde i sagen om Helle Thornings engelskfødte husbond der – muligvis – overskred reglerne om at  betale skat i Danmark ved at omgå tilflytterreglerne.

Allerhøjst får vi stykket et lille indblik i, hvordan statsapperatets bureaukrati i det borgerlige-demokrati kan fungere med sine absurde løgne, krumspring og manipulationer – konkret i form af daværende skatteminister Troels Lund Poulsen og hans embedsmænds beregnende opførsel.

Og om, hvordan den borgerlige presse fuldstændig går over bord i historien om Thornings mands (mulige) biseksuelle tilbøjeligheder. 

Men det er ikke nok.

Anstrengte småfnis

Skuespillerne Ina-Miriam Rosenbaum, Andreas Jebro og Søren Bang Jensen kæmper energisk for at formidle manuskriptforfatter Kristian Halkens stof. Men det ender i tom slap-stick, og deraffølgende temmelig anstrengte småfnis fra publikum.

Øv. Vi kommer ikke dét spadestik dybere, som kan skabe eftertanke, overblik... og vrede.

Måske skyldes stykkets svagheder, at det delvis bygger på Skattesagskommissionens tamme beretning på 1695 sider, der slet ikke stillede nogensomhelst til ansvar. Ingen.

Eller også er det fordi manuskriptforfatteren er påvirket af journalistisk konsulent, Marie Louise Toksvigs intetsigende bog "Skat, spin og sladder", som slet ikke for alvor retter systemkritik.

Når stykket alligevel får to stjerner, er det fordi der er skrigende mangel på mod i dansk teater til at rejse relevant politisk samfundssatire. Vi siger tak for forsøget, det er sgu al ære værd, og vi håber at 2019-stykket om tidligere finansminister Bjarne Corydons salg af Dong bliver skarpere. 

Det er lige til venstrebenet.