Det kan være en god idé at gøre sig klart, hvis man er ny revy-publikummer – at revyens genre er helt sin egen. Og får du ikke grinet godt igennem, har du ikke fået det tiltænkte udbytte.

Årets Cirkusrevy har ikke en rød tråd - men den får hakket regeringen og dens politik direkte og indirekte nogen på snotten i satirisk indpakning.

Det er der nu stor chance for, at du gør i dette års Cirkusrevy. Her er indtil flere fuldtræffere. Den er båret af skuespillere i mesterklassen udi komikken og timingens kunst, når en sketch trækker latterbrøl fra tilskuerrækkerne.

Årets Cirkusrevy har ikke en rød tråd - men den får hakket regeringen og dens politik direkte og indirekte nogen på snotten i satirisk indpakning.

Mesterlig fortolkning af Løkke

Lisbet Dahl giver den som en ugidelig dvask Lars Løkke, der i halvtvær selvglæde bare ønsker, at tiden skal gå. Dahl er en mester i at fortolke en tekst, så man får hvert et ord og betoning med.

Ulf Pilgaards 68'er hippie, der nu har indtaget plejehjemmet med sine hippie-jævnaldrende, er ubetalelig morsom. Han fremstår utrolig sød og charmerende med sin fnisende fortælling om festen, der udspiller sig på plejehjemmet. Det var så tårerne trillede og varmen bredte sig i denne mildest talt utopisk virkelighedsfjerne fortælling. Vildt imponerende af den 77-årige Pilgaard.

Smag og behag er jo forskellig. Er du til shownumre med dans, tyktflydende musikalsk akkompagnement a la Vegas og velsmurte sangtekster, findes det osse. En af dem rammer hele revyen ind med en udfoldning af skærm og mobil-afhængighedens svøbe, med små rap over fingrene til publikum.

Dygtig debutant

Sophie Løhde får også en tur på scenen, gestaltet af debutanten på holdet Amalie Dollerup. Her overskygger parodieringen af personen, der tangerer udhængning, indholdet i teksten, og det er synd. Men flot spillet af den unge skuespiller, der i den grad har indtaget revyscenen.

En sketch, der først og fremmest bare er sjov fordi den er sjov, er Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard som to babyer i klapvogn, der vender verdenssituationen. Det er en moderne version af Dirch Passers op-og-stå-hoppegynge-baby med samme kontekst. Der reflekteres over den forrykte og uforståelige voksenverden med en paradoksal bedrevidenhed. Og det virker.

Revyfigurer bliver husket

Persongalleriet er som vanligt stort på Dyrehavsbakken: Ulf Pilgaards rigmandsghetto-beboer, der sammenligner ghettoer, desuden de to snu pensionister, en curling pige og en antihelt på Bornholm. Det hele er blandet op med rasende flotte dansenumre.

I gamle dage blev revyviserne landeplager, som blev sunget igen og igen landet over. Især PHs revyviser lever endnu. De tider er vist forbi, hvor nutidens revyer kan levere sange, der lever i folkemunde i mange år. Nu er det mere de figurer, der er skabt i revyerne, der står igen. Dahls legendariske lejlighedssang-falsk-syngende storhedsvanvids kvinde er en sådan. Og hun dukkede op til kendernes begejstring i årets revy.

2018 cirkusrevyen er helt sin egen. Den leverer varen og udløser latteren.