Siden den økonomiske krise brød igennem i 1970'erne har den socialdemokratiske bevægelse haft svært ved at fremvise et sammenhængende alternativ til den liberale økonomiske politik.

Partiets økonomiske politik var baseret på Keynes teori, men efter krisens gennembrud havde de reelt ikke et svar på den nye økonomiske situation.

Selv om forfatteren åbent erklærer, at Marx’ teori er bogens ”positive reference”, er den på ingen måde kun henvendt til marxister.

Den liberale tænkning har siden vundet frem, og den dominerer den økonomiske tænkning den dag i dag. De socialdemokratiske statsministre Nyrup og Thorning fremlagde ikke et økonomisk alternativ til den liberale økonomiske politik. Tværtimod har de været aktive i udbygningen af den liberale politik her i Danmark.

Den marxistiske økonomiske tænkning har heller ikke været på højde med den rivende økonomiske udvikling siden starten af firserne. Sammenbruddet i 2008 stillede øjeblikkeligt krav om en forklaring. Der var brug for en sammenhængende forklaring af den økonomiske krise og dens årsager set i lyset af Marx analyser og teori.

Det er den opgave, som Karen Helveg Petersen har påtaget sig, og som hun fremlægger i sin nye bog ”Rentekapitalismen” med undertitlen ”Økonomisk teori og global virkelighed”.

Den finansielle sektors rolle

Alene det at påtage sig opgaven fortjener stor respekt. Dertil kommer, at jeg overordnet set synes, at det på mange områder er lykkedes for Karen Helveg at give en overbevisende forklaring på sammenhængene i den økonomiske udvikling og specielt i afdækningen af den finansielle sektors rolle for omfordelingen i dag. Men der er selvfølgelig stadig ubesvarede spørgsmål.

På det afrikanske kontinent fortsætter udbytningen af de tidligere kolonier i dag under andre betingelser end det rå kolonistyre.

Selv om forfatteren åbent erklærer, at Marx’ teori er bogens ”positive reference”, er den på ingen måde kun henvendt til marxister. Bogen indgår også i den debat, der er i økonomiske kredse om de gængse økonomiske teorier.

Det er derfor heller ikke bare det økonomiske verdensbillede af i dag, der bliver analyseret. Karen Helveg gennemgår også historiske økonomiske teorier i forbindelse med de udvalgte emner, der bliver behandlet i bogen.

Eksemplerne i bogen er i stort omfang bygget op om forfatterens egne erfaringer. Derfor fylder udviklingen i Afrika også mere end udviklingen i Asien uden det afspejler en politisk prioritering eller et fravalg.

Bogens første to kapitler omhandler således den økonomiske situation i dag på det afrikanske kontinent, og de giver et billede af, hvordan udbytningen af de tidligere kolonier fortsætter i dag under andre betingelser end det rå kolonistyre.

Jordrente og ekstraprofitter

Herefter tager forfatteren fat på de teoretiske afsnit og arbejder sig langsomt frem mod spændende analyser af specielt forholdet mellem USA og Kina. Karen Helveg giver et mere nuanceret billede af både USA's underskud i forholdet til Kina, men også af den økonomiske udvikling i Kina selv.

Karen Helveg giver et nuanceret billede af USA's underskud i forholdet til Kina, men også af den økonomiske udvikling i Kina selv.

Et af de første steder, hvor monopolet opstår i økonomien, er i forhold til jorden. Jorden er knap og det giver mulighed for at opnå ekstraprofitter. Det har Marx’ belyst, og det gør Karen Helveg også uddybende. Teorien om jordrente og de mekanismer, der ligger bag, er et væsentligt teoretisk fundament i bogens analyse af de ekstraprofitter, som afspejler det økonomiske liv i dag.

Samtidig er jordrenten baseret på, at der i resten af økonomien er en udligning af de øvrige profitter hen mod en gennemsnitlig profitrate.

I takt med at Karen Helveg analyserer sig igennem økonomien i dag, fornemmer man en udvikling i forfatterens egen vurdering af, om der i dag findes én sådan underliggende profitrate.

Krise- og rentekapitalisme

I bogens sidste to kapitler behandler Karen Helveg det, hun kalder for krise- og rentekapitalismen, som ifølge hendes definition er kendetegnet ved ”slet og ret driften efter højere profitter, der slår gennemsnittet”.

Teorien om jordrente og de mekanismer, der ligger bag, er et væsentligt teoretisk fundament i bogens analyse af de ekstraprofitter, som afspejler det økonomiske liv i dag.

Blandt andet på baggrund af hendes egen analyse af den finansielle sektors rolle i udbytningen af de mindre udviklede økonomier, konkluderer Karen Helveg, ”at finans er navlestregen, der forbinder centrum til periferien gennem investeringer, der generer superoverskud”. Finanssektoren spiller altså i følge forfatteren en central rolle i den fortsatte udbytning efter koloniregimets fald.

Superprofitter står umiddelbart i modsætning til, at profitterne udlignes hen mod et gennemsnit. ”Hvis man accepterer, at profitten kan være ’overnormal’, indrømmer man i samme åndedrag, at profitten ikke udlignes”, konstaterer Karen Helveg.

Hun når efterfølgende frem til den konklusion, at der ikke finder nogen udligning sted inden fra mine-, olie- og medicinalindustrien og lignende industrier på den ene side samt almindelig industri på den anden. Hun konkluderer også, ”at finansialiseringen i bred forstand heller ikke virker i den retning. Tværtom kopierer finansialiseringen naturressource godernes mekanismer” og skaber superprofitter.

I næste øjeblik taler Karen Helveg dog igen om ”profitratens tendens til fald”, så hvad forfatteren reelt konkluderer i forhold til det teoretiske spørgsmål er ikke klart. Det er ligesom at have læst første bind af en kriminalroman, der strækker sig over flere bøger. Nu venter jeg spændt på den næste bog.