Den Første Verdenskrig har trukket mange og dybe spor i litteraturen, og nu, 100 år efter dens afslutning, bidrager Erling Jepsen med romanen ”Erna i krig”.

Det er en ny Erling Jepsen, vi møder i denne krigskomedie, der ovenikøbet er fortalt fra et kvindeperspektiv.

Man skal ikke læse mange sider, før ens indre, sammenlignende litteraturanalyseapparat træder i funktion og peger på ”Den gode soldat Svejk” og lidt senere ”Mutter Courage”. Ikke sådan at forstå, at der er tale om simpelt epigoneri, men derimod om en helt legitim inspiration, der giver romanen en ekstra dimension.

Kvinde undercover i hæren

Erna er enlig mor til Kalle, ikke biologisk men 100 procent følelsesmæssigt, og da Kalle i 1916 indkaldes til tysk krigstjeneste, fordi de uheldigvis bor syd for Kongeåen, må Erna tage affære. Sagen er nemlig, at Kalle ikke har så mange kopper i skabet, som man siger i Bramstrup, og slet ikke vil kunne klare sig uden hende.

Først prøver hun at få ham kasseret med henvisning til, at han nærmest er idiot, og skal have indgående anvisning på alt, hvad han skal foretage sig. Jamen, det er jo netop den bedste egenskab en god soldat kan have, lyder svaret. Gode råd er nu dyre, men dem har Erna altid selv ved hånden. Når Kalle må afsted, så må hun følge med og passe på ham. Hun klipper håret helt kort, får tiltusket sig en uniform og bliver indrulleret i regimentet.

Det spænder nogenlunde godt af lige til skyttegravene ved Somme, hvor helvede er løs. Bomber og granater efterlader løsrevne legemsdele overalt, og i ledige stunder plages soldaterne af rotter, lus og sult. Erna hygger om drengene så godt som det nu er muligt, og Kalle tager det helt roligt, for han er for dum og fantasiløs til at blive bange og gå i panik.

Mor med egen strategi i krigen

På et tidspunkt da alt er kaos, kommer Erna og Kalle fra hinanden, og en lille, usympatisk mand, der senere vil komme til at spille en stor rolle i verdenshistorien, afslører Ernas sande identitet. Her dukker Mutter Courage op på lystavlen, for da Erna tvinges ud af hæren, finder hun en anden måde at føre krig på og samtidig søge efter Kalle.

Hun går ikke op i politik og den slags, men er af helt egoistiske grunde kommet frem til, at det vil være bedst, hvis tyskerne taber krigen, for i så fald vil Sønderjylland nok igen blive dansk, og det vil sikkert være mere fordelagtigt at være dansker end tysker.

Hun får anskaffet sig en beboelsesvogn, en halt hest og en luder med syfilis. Den sidste kan tjene penge til dem og samtidig svække den tyske hær ved at smitte så mange soldater som muligt. Resten af historien må I selv læse jer til.

Kvindeperspektiv

Selv om udgangspunktet, som i hans tidligere bøger, stadig er Sønderjylland, er det en ny Erling Jepsen, vi møder i denne krigskomedie, der ovenikøbet er fortalt fra et kvindeperspektiv.

Tonen er dog stadig den afdæmpede, sorte humor, hvori snusfornuft er en vigtig ingrediens, men med tilbørlig respekt for de historiske kendsgerninger og de mennesker, der dengang fik mén for livet eller helt mistede det. Jepsen skriver sig hermed ind i rækken af forfattere, for hvem det er lykkedes at skildre krigens gru og vanvid med en spidsfindig humor.