Visse ting er helt sikkert i livet. Undfangelse, fødsel, opvækst, tilværelse, død. Resten er usikkert. Jovist, der fødes mennesker, hvis livsbane er forudsigelig.

Kirkens fantasiløse dogmatik konfronteres med socialismens videnskabstro, og oven over alting hænger skæbnen som et Damokles-sværd. 

De er enten meget rige eller meget fattige. Men resten - menneskemassen - ved ikke så meget om, hvad der kommer til at ske.

Dyrkede det uvisse

Den polske filminstruktør og dramatiker Krzysztof Kieslowski (1941-1996) dyrkede det uvisse i det visse. Hans tv-dramatisering i 1988 af De Ti Bud til polsk tv sammen med sin faste skribentpartner, advokat Krzysztof Piesewicz (f. 1945) foregår i et trist forstadskvarter i Warszawas betonslum. Her konfronteres mennesket med de moralske og etiske bud, der er indeholdt i religionen, for hvad vil det sige at være et menneske i omgivelser, der reducerer livet til skarpe kanter og høje lyde?.

"Dekalog", som tv-serien hed, er omsat til scenen af den belgiske instruktør Koen Tachelet. Stykket opføres nu for første gang i Norden på Betty Nansens Teater i en stjernebesætning, der spiller ensemble så det funkler. I Jacob F. Schokkings virile instruktion stråler Flemming Enevold, Søren Sætter.Lassen, Bodil Jørgensen, Marie Louise Wille, Thomas Levin,  Molly Blixt Egelind, Elliott Crosset Hove og Jakob Åkerlin uden at overstråle hinanden, tilsat Alexander Fogs video og Christian Alkjærs lysdesign.

Moderne teater

"Dekalog" er moderne teater, så det klodser. SSeks af originalens ti "bud" kredser om eksistensens sikre og usikre holdepunkter. Kirkens fantasiløse, men klippefaste dogmer konfronteres med socialismens videnskabstro, og oven over alting hænger skæbnen som et Damokles-sværd.

Vi tror vi er så dygtige og at vi er altvidende, men pludselig dukker det uberegnelige op og ødelægge det fint tilrettelagte regnestykke, som i den første scene, "Du må ikke have andre guder end mig". Her beregner den 11-årige Pavel og hans far, matematikprofessoren, sig til, at isen kan bære med husets computer, men hvad de ikke ved er, at kommunen udledte varmt spildevand i søen i nat,..

Kieslowskis mennesker i den gudsforladte betonslum er rigtige mennesker af kød og blod. De lider, elsker, sørger, ler og lever i den tilværelse, der er blevet dem forundt. De ti bud gælder også for dem, og de lever deres liv, så godt det nu kan lade sig gøre, i deres lys, men døden og tilfældet kaster sine lange skygger over deres tilværelse. Vi kender ikke de variabler, der indgår i livets store regnestykke, og selv om vi gør vort bedste, overtræder vi alligevel de bud, som vi har lovet at ville overholde.

Men mod alle odds vokser der roser blandt Warszawas højhuse af beton. Det er naturen, det skidt, menneskets natur, der nægter at bøje sig under vægten af synd, skyld og skam. Måske nåede katoliken Kieslowski at opdage det, før hans alt for tidlige død, kun 54 år gammel.