På et bibliotek i et virkeligt downtown New York - på bunden - tilbringer Clara og hendes to sønner mange timer i ly for vinterkulden. Hun er flygtet fra sin voldelige ægtemand. På en PC-skærm, foran hvilken sønnerne slår tiden ihjel, ser man Frihedsgudinden fra flere vinkler.

Scherfigs film er således også en stilfærdig aktuel kommentar til det coronaramte-sceneri vi oplever i New York og USA.

Dette er i udkanten af scenebilledet, hvor en forhutlet og tragikomisk dialog ellers udspiller sig. Og dette symbol på USAs (gæst)frihed er én af mange ironiske kommentarer til den virkelige verden. Modsat titlen på Lone Scherfigs nye film: Kindness of Strangers.

Clara (Zoe Kazan) har hverken vådt eller tørt til sine drenge på en flugt, hun kalder en ferie. Bilen bliver hurtigt snuppet, så heller ikke dér kan de finde ly for natten. Imens er ægtemanden (Esben Smed) på jagt efter dem. Han er politimand og bruger alle sine forbindelser i korpset til at finde frem til dem.

Skæbner flettes sammen

Clara er en fighter for alle guders nåde, stjæler mad ved receptioner hun ikke er indbudt til, i dress hun har hugget - og på en russisk restaurant, som har set bedre dage. Her overnatter hun og drengene skjult på loftet. Hun får kontakt med Marc (Tahir Rahim), som uden så meget snak er blevet tilbudt at drive restauranten af ejeren Timofey (Bill Nighy). Dermed får han chancen for at skabe sig et nyt liv efter løsladelse fra fængsel.

Den luvslidte restaurant er et midtpunkt i Lone Scherfigs nyeste film. Her mødes mere eller mindre tilfældigt mange ensomme skæbner, som finder og hjælper hinanden til overlevelse - og lidt til...

Et andet centrum er en selvhjælpsgruppe drevet frivilligt af sygeplejersken Alice (Andrea Riseborough), der ved siden af knokler 24 timer i døgnet for syge, fortabte, fattige og småskøre eksistenser. I gruppen har også Marc og hans desillusionerede advokat John Peter (Jay Baruchel) fundet lidt trøst. Gruppens indbyrdes bekendelser i øst og vest er rørende morsomme. 

Stilfærdig samfundskommentar

Det er dansk filmtradition, når det er bedst, i internationalt format. Det kunne kaldes Hollywood-format, men filmen er også en ironisk kommentar til mainstream-Hollywood: Den er lavmælt og skildrer underfundigt virkelige mennesker på bunden af samfundet. Den skildrer deres medfølelse, næstekærlighed og solidaritet. Uden mange ord, med minespil og sigende blikke. Og omsorgsfuld handling.

To eksempler på den realistiske tone i filmen:

Èn af deltagerne i selvhjælpsgruppen er en sort kvinde. Hun er belærende, selvretfærdig og fordømmende overfor de andre. Som beskuer véd man godt, at hun derved kompenserer for sin lave selvværdsfølelse. Men da hun af Alice får at vide, at hun skal holde kæft, falder det helt i tråd med tonen og har ikke det fjerneste med ondskab imod hudfarve, etnicitet eller religion at gøre.

Det kunne kaldes Hollywood-format, men filmen er også en ironisk kommentar til mainstream-Hollywood.

Og hvem er den smukkeste mand i hele persongalleriet. En hovedperson som Marc? Nej, det er den ekstremt voldelige ægtemand. Ingen skabeloner her om de smukke og renfærdige imod de grimme og onde.

Filmen er således også en stilfærdig aktuel kommentar til det coronaramte-sceneri, vi oplever i New York og USA. Og hvor skævt alle former for nød og fattigdom rammer, når uligheden, politivolden og racismen er strukturel.

De små i stort format

Alle yder stort i deres roller. Der er ingen bipersoner, som ikke karakteriseres, de har deres eget skæve liv. Særligt vil jeg fremhæve Zoe Kazan som den både uforfærdede og skrøbelige fighter, og Bill Nighy, hvis beskedne, elskelige selverkendelse læses i hans ansigt, som fattes ord. Også Caleb Landry Jones er ubetalelig som den unge umulius Jeff, der indfanges af Alice, da han selv søger madhjælp.

Det danske Creative Alliance har formået at løfte denne store film, med rustikt nærportræt af storbyens mere karske drømmebilleder. Filmen blev valgt som åbningsfilm ved Berlinaden i 2019 og nomineret til Guldbjørnen. Det er Lone Scherfigs anden film, efter den prisvindende Italiensk for Begyndere, hvor hun selv har skrevet manuskript.