Dansk-kurdiske Sara Omar fik sin roman Skyggedanseren udgivet i slutningen af 2019. Den fortsætter Dødevaskeren fra 2017 og hænger tæt sammen med den.

Det er landsbyens sociale normer, der hersker, politi og domstole findes ikke. Mord, ildspåsættelse, vold og dødstrusler bruges til at banke folk på plads.

I bøgerne møder vi pigen Frmesk, født i 1986, som vokser op i Irakisk Kurdistan. Vi følger familien og de mange dramatiske begivenheder, indtil hun som 30-årig bor i Danmark efter flugten fra krig, vold og en psykopatisk ægtemand.

I Dødevaskeren er Frmesk en lille pige, som mormoderen og morfaren tager til sig for at beskytte hende. Som pige er hun uønsket af sin far, så uønsket at moderen vælger at overlade hende til sine forældre; men de glade og lykkelige år hos bedsteforældrene slutter tidligt.

Seksuelle overgreb

På hendes fem-års fødselsdag begynder hendes onkel på seksuelle overgreb, som fortsætter i årevis under trusler om, hvad der kan ske med hende og hendes familie. Hendes onkel er imam i den lokale moske, hvor han sammen med en gruppe mænd forgriber sig på børn, der går til koranlæsning.

Mormoren har påtaget sig at vaske ligene af døde, mishandlede og myrdede kvinder, og læseren bliver vidne til landsbyboernes konsekvente og nådesløse behandling af kvinder, der træder ved siden af eller bare mistænkes for det.

Et seksuelt sidespring har kun konsekvenser for kvinden, ligesom den prostituerede hænges ud, medens kunderne er usynlige og fraværende. Tankevækkende i dagens Danmark, hvor prostitutionsdebatten hovedsagelig drejer sig om kvinden, der sælger sig selv og sin krop, og meget lidt om brugerne.

I 2016 er Frmesk indlagt på Skejby Hospital, der behandler hende for følgerne af vold. En ung kurdisk pige, studerende, er ansat dér og udsættes for social kontrol af værste skuffe fra de mandlige familiemedlemmer. Mønsteret er flyttet med og eksisterer fortsat i det nye hjemland.

Skyggedanseren

Handlingen i Skyggedanseren ligger mellem 1994 og 2012 og veksler mellem Kurdistan, Danmark og Tyskland.

Frmesk og hendes biologiske forældre og to mindre søskende bor nu i Aarhus efter flugten. Frmesk er i gang med en universitetsuddannelse, stærkt kontrolleret af faderen, som stadigvæk tyranniserer resten af familien, til trods for at han er blevet skilt fra moderen. Familiens ære, det vil sige kvindernes ærbarhed og pigernes ubetvivlelige jomfruelighed, betyder alt, liv eller død.

I denne periode træffer Frmesk en tysk-kurdisk mand, som hun bliver gift med. De flytter til hans hus i Tyskland, hvor hun må opgive at gøre studierne færdige og i stedet være husmor. Han bliver stadig mere voldelig og nedgørende, slår næsten Frmesk ihjel, inden hun vælger at flygte tilbage til Danmark. Forinden har hun flere gange været på skadestue og hospital i Tyskland med kvæstelser og tydelige tegn på vold, men personalet overser det eller "lukker øjnene", idet de bruger hendes mand som tolk og fortolker af det, som er sket.

Kontrol flytter med

Bøgerne er ikke for sarte sjæle, de kaotiske og modbydelige voldshandlinger mod piger og kvinder beskrives konkret og direkte. Det er landsbyens sociale normer, der hersker, politi og domstole findes ikke. Mord, ildspåsættelse, vold og dødstrusler bruges til at banke folk på plads. Alle kender reglerne, og de, som har en anderledes indstilling, tier og må affinde sig. Og man blander sig ikke i andre familiers forhold.

Den sociale kontrol fungerer, mønsteret flytter med, blandt andet til Danmark og Tyskland. Kvinderne er reelt magtesløse, er så angste og skræmte, at de ikke går til politiet eller søger beskyttelse hos de lokale beboere, når tæsk og psykisk vold gør livet til et helvede på jord.

Sara Omar lever nu under politibeskyttelse. Det koster at bryde tavsheden. Hun har modtaget flere litteraturpriser, senest danske boghandleres De Gyldne Laurbær samt megen anerkendelse for de to romaner.