13 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Savage Rose i ungt tilbageblik

Tidsrejse med politisk band:

Savage Rose i ungt tilbageblik

Det er livsbekræftende, at fire unge skuespillere og sangere kaster sig ud i at fortolke Savage Roses politiske sange. At de fire føler, at sangene om social retfærdighed og fred stadig kan sige os og de yngre generationer noget.

Silke Biranell, Laurits Emanuel, Sara Ullner og Kim Steen leder os gennem en rejse i et tidløst lydunivers af sang og musik, der også indbefatter Savage Roses mere politiske udgivelser fra 80'erne og 90'erne.
FOTO: Robin Skjoldborg
1 af 1

Hvor er det befriende, at “The Savage Rose Teaterkoncert – en sang for livet” på Teatret Ved Sorte Hest i København, ikke ender i et nostalgisk trip alene med fokus på de første år af Savage Roses musik omkring Dødens Triumf i 1972.

Det er livsbekræftende, at fire unge skuespillere og sangere kaster sig ud i at fortolke Savage Rose's politiske sange. 

I stedet sender fire unge sangere og skuespillere os gennem en rejse i et tidløst lydunivers af sang og musik, der også indbefatter Savage Roses mere politiske udgivelser fra 80'erne og 90'erne som Sangen for Livet fra 1988 på Nexø Forlag og pladen Ild og Frihed fra 1989.

Silke Biranell, Laurits Emanuel, Sara Ullner og Kim Steen fortolker 10 af Savage Roses sange. Dette er ikke traditionelt teater, men mest musiknumre, der bindes sammen af små citater af forsangeren Annisette om gruppens holdninger til solidaritet, politisk stillingtagen og længsel om noget andet.

Teaterkoncerten er et skønt genhør med mange af gruppens numre, som mange sikkert kan huske fra diverse støttefester for danske havnearbejdere, demonstrationer mod apartheid i Sydafrika eller mod Israels terror i 1980'erne og 1990'erne.

Det er livsbekræftende, at fire unge skuespillere og sangere kaster sig ud i at fortolke disse politiske sange. At de fire føler, at sangene om social retfærdighed og fred stadig kan sige os og de yngre generationer noget. 

Et højdepunkt er, da Sara Ullner synger den ultimative kærlighedssang, "Sangen for Livet" med tekst af Thomas Koppel fra 1988 med tekstlinien "Med solen der rejser sig/Hør de strejkende kvinder og mænd" og lidt senere "Gennem den ventende nat/Langt henover de lukkede grænser". De sidste ord kan sagtens tolkes som en kommentar til den aktuelle flygtningesituation i Europa.

Tak for oplevelsen. Teaterkoncerten kan kraftigt anbefales.

12. nov. 2015 - 12:50   12. nov. 2015 - 13:00

Teaterkoncert

Anders Fenger
Anmelder
5

The Savage Rose – en sang for livet.

Teatret ved Sorte Hest, København.

Skuespillere: Silke Biranell, Laurits Emanuel, Sara Ullner og Kim Steen.

Frem til 22. november.

Læs mere på www.sortehest.com.