Hvordan kan det lade sig gøre, at man kan gå hjem fra en koncert med Savage Rose og have en fornemmelse af at have mødt hele verden? Sidste år var bandet på turné i anledning af sit 50-års jubilæum. Nu er Savage Rose på turné i anledning af Annisettes 70 års fødselsdag.

Hvilken anden sangerinde i Danmark er husket for bare fødder på scenen.

Da mørket sænker sig i Musikhuset Aarhus, kommer Annisette ind i lyskeglen foran scenetæppet med en gammel læderkuffert i hånden. Mens hun pakker sin lange frakke ned, folder hun både sit eget og Savage Roses liv ud. Da støvlerne ryger ned i kufferten, ler publikum stille, for hvilken anden sangerinde i Danmark er husket for bare fødder på scenen. Helt siden 1967.

En stille start på en forrygende koncert med en storslået musik, der henter fra Savage Roses sangskat gennem 50 år. Naturligvis med mange sange fra det seneste album Homeless, heriblandt titelsangen, Woman, Darling Dear, Harassing, som alle er kommentarer, protester og "giv-nu-ikke-op"-sange imod nutidens menneskeundertrykkelse, slavehandel og krige.

We Go On synger Annisette efter at have taget os med til Palæstina, hvor nu'et leves så stærkt, fordi man aldrig ved, om nu'et også er der om en time eller næste dag, fortæller hun. Hun besøgte palæstinensere i flygtninge- og partisanlejre for mange år siden og har stadig Palæstina i hjertet. Sidste sommer besøgte hun, som ambassadør for Dignity en flygtningelejr i Jordan, som huser mange palæstinensere. Sangen We Go On klinger da også af arabiske toner.

Nye musikere i grundtonen

I det hele taget er musikken storladen som et helt symfoniorkester, men her er der kun fem musikere. Dog er vi flere, der er enige om, at der spilles alt for højt. Som aftenen skrider frem, kunne vi også godt bruge et dansegulv. Det er godt nok svært at sidde stille.

Uvilkårligt tuner man sine ører helt ind på den nye organist Nikolaj Hess. Med hat og lang kappe svinger han frem og tilbage ved orglet og med harmonikaen. Overraskende efter at have hørt både Thomas Koppel og senere Palle Hjorth fortolke bandets musik.

Nikolaj Hess overrasker. Fra Dødens Triumf (1972) får vi med Byen Vågner en helt ny oplevelse af en ægte Thomas Koppel-karakteristika. Det lyder legende let, som det kun gør, når der er slidt for det. Sammen med Rune Kjeldsen på guitar, Jacob Haubjerg på guitar, Anders holm på trommer og Frank Hasselstrøm på både klaver og blæsere er musikken også løftet videre, stadig i sin Savage Rose-grundtone.

Grundtonen løber lige igennem ens hukommelse ved synet af næsten alle album fra Savage Rose, som ligger fremme i en bod i pausen. Mange toner fra Wild Child, Vi kæmper for at sejre, Sangen for livet, Tameless til de nye Wasteland og Homeless. Var man ung i 70’erne og i nærheden af musiklivet og kampen for et andet samfund, så er der en fed tråd frem til sangene i dag.

Et familie-roadshow

Næste generation præger også de nyeste album og aftenens koncert. Naja Rosa, datter af Annisette og Thomas Koppel, har sammen med sin kæreste Anders Holm været med til at skrive musikken til en del af de nye sange. Naja Rosa synger kor sammen med Amina Carsce Nissen. Frank Hasselstrøm, ham med klaver og blæsere, er kærester med parrets anden datter, Billie Koppel. Så det er lidt af et familie-roadshow - altid på vej under stjernerne.

– Husk på kærligheden midt i al kulden, kynismen og overgrebene, det er ikke forbudt – endnu, siger Annisette, mens hun kigger ud over publikum. Novembers stjernehimmel venter udenfor. Vi er alle under de samme stjerner. Vi er kommet hele verden rundt.