Historien om russiske Sergej er ment som historien om "den lille mand". Påstanden er, at han "blev kvast mellem Hitler og Stalin – og til en vis grad også af Roosevelt, Churchill og de danske myndigheder, som forfatteren Hans F. Jensen skriver i sin fine dokumentariske beretning "På sporet af Sergej – en russisk krigsfanges historie" fra Forlaget Hogim.

Det starter med at to tyske soldater, Sergej og Jurij, deserterer fra den tyske hær i Skagen i 1944 og ender i landsbyen Stenild nær Hobro.

Bogen beretter om en russisk løjtnants dramatiske liv under og efter Anden Verdenskrig. Det skabte ham et liv, hvor krig og politiske systemer brutalt greb ind i hans tilværelse, hvor individet ikke betød al verden og hvor Sergej ikke havde megen indflydelse på sit eget liv.

Det starter med at to tyske soldater, Sergej og Jurij, deserterer fra den tyske hær i Skagen i 1944 og ender i landsbyen Stenild nær Hobro. De er tidligere sovjetiske soldater, der året før var taget til fange ved den tysk-polske grænse. De blev sendt i en kz-lejr tæt på Metz i Frankrig, hvor de lod sig hverve til tysk krigstjeneste. Herfra blev de sendt til Nordjylland, hvor de fungerede som vagter.

De to desertører faldt hurtigt til i Danmark. Sergej lærte sig dansk og deltog i den lokale modstandsgruppe "Marie, der modtog nedkastninger af engelske våben.

Efter krigen krævede Jalta-aftalen mellem sejrherrerne, at alle sovjetiske statsborgere skulle sendes hjem. Det ville Sergej naturligvis ikke, og mange danskere arbejde for at hjælpe ham – ikke mindst på grund af hans indsats i modstandskampen, hvor han reddede et par liv. Det var altsammen til ingen nytte og i 1946 blev de sendt til Sovjetunionen.

"Hele egnen er hensunket i sorg over Sergejs skæbne. Selv politiet græd, da de kom for at hente ham", beretter forfatteren. I Sovjet bliver de dømt som landsforrædere og sendt ti år i Gulag straffelejren i Vorkuta, der lå 160 kilometer nord for polarcirklen i republikken, Komi og hvor man udnyttede områdets kulreserver.

Der var over 190.000 fanger i regionen. Både kriminelle og politiske. Han blev dog løsladt i 1955 og senere rehabiliteret og modtog blandt andet en orden for mod. Bogen er meget spændende om denne periode.

Efter frigivelsen blev han gift og flyttede til Voronesj i Ukraine, der var smadret. Han fik job på en tørvefabrik, for senere at blive minearbejder i Donetsk. Et par år senere vendte familien tilbage til Voronesj. Han blev pensionist i 1980, men mistede hukommelsen de sidste leveår. Sergej døde i år 2000, 89 år gammel. Han efterlod to døtre og hustru.

"På sporet af Sergej – en russisk krigsfanges historie" er en dybt bevægende beretning om et menneske, der har været så meget igennem formår at skabe sig et godt familieliv i Ukraine. Forfatteren er museumspædagog ved Sydhimmerlands Museum og han har tidligere udgivet en ungdomsroman med Sergej i en fiktiv hovedrolle. Den dokumentariske historie om Sergej blev til, da Sergejs datter i forbindelse med en tv-udsendelse, a la "Sporløst forsvundet" besøgte Stenild.