Game of Thrones har længe været placeret solidt på pladsen som tv-seriernes ultimative førerhund. Fans verden over sukker lige nu, som hvert år i den lange ventetid på en ny sæson af Game of Thrones fra HBO. Som altid først kommer i april.
Shannara-familien udøver ældgammel magi, og deres oplevelser ændrer løbende den kendte verden.
Men nu har HBO så disket op med en ny storserie i genren med titlen The Shannara Chronicles. Nemlig en helt ny fantasy-serie, baseret på en storsælgende bogserie. Nøjagtigt som det er tilfældet med Game of Thrones. Ligesom temaerne også er magt, opdeling og loyalitet.
Magi og alliancer mod det onde
Elvere, trolde, gnomer, dæmoner og mennesker. Mange racer i et bredt og stort univers.
Det hele foregår tusinder af år efter vores verdens civilisations undergang. Verden er nu inddelt i, hvad der kaldes for De fire lande (Four Lands). Her består indbyggerne af blandede racer, som elverfolk, dværge, trolde, gnomer og mennesker. Shannara-familien udøver ældgammel magi, og deres oplevelser ændrer løbende den kendte verden.
Historiens begynder med, at der slippes mørke og onde kræfter løs, som har været indespærret i årevis. Den unge elverprinsesse Amberle og Wil, der er den sidste efterkommer af Shannara-familien, finder sammen med den omstrejfende Eretria. De tre forstår, at kun de har magt til at forhindre det ondes fremgang, hvis de danner en forenet alliance. Det ældgamle magiske træ, Ellcrys, er det sidste stykke magi, som de må beskytte for en hver pris. Dæmonerne må stoppes for enhver pris, og folket beskyttes.
Mest kendte stjerne på rollelisten er nok Manu Bennet, kendt fra Hobitten filmene og serien Spartacus.
Kæmper med spillet
Seriens største udfordring er i de første par afsnit skuespillet, der lider under et tåkrummende pinligt debuterende, nærmest amatøragtigt og nervøst skuespil.
Men stilen er flot, eventyrlig og farverig, og med nogle små forbedringer og justeringer, er der grundlaget for noget solidt. Der mangler forskellige elementer, og der bliver fortalt meget i starten af den noget brede historie. Et tydeligt trekantsdrama udspiller sig næsten fra starten mellem de tre hovedkarakterer, men det virker desværre en anelse utroværdigt og næsten for oplagt.
Taler til det unge publikum
Det er en serie af de sjældne, så man skal lige vænne sig til universet. Men når det er sagt, så vil man også leve sig ind i det med en vis undren og få det eventyrlige. Dæmonerne er så ulækre og klamme, at de skiller sig ud, som seriens helt egne.
Er der tale om en ny Game of Thrones? Ikke endnu. Faktisk langt fra. Men rettes der til og tilsættes noget seriøst drama, ligner det mere noget der henad. Ihvertfald er The Shannara Chronicles fuld af originalitet og temaer. Men lige nu er der ingen frygt for at den, eller for den sags skyld andre, vælter Game of Thrones af serietronen...




















