Et af årets sikre juletegn er, når den britiske skuespiller Vivienne McKee og hendes London Toast Thetre kalder til "CCC" eller mere ordret Craazy Christmas Cabarat. Den finder i år sted i Tivolis smukke Glassal for 18. gang.

En aften med the London Toast Theatre og Crazy Christmas Cabaret er som en tidsrejse bort fra den småkølige københavnske bornerthed ind i den sorte side af britisk teaterkunst, der går under betegnelsen "folkelig". 

En aften med the London Toast Theatre og Crazy Christmas Cabaret er som en musikalsk tidsrejse bort fra den småkølige københavnske bornerthed ind i den sorte side af britisk teaterkunst, der går under betegnelsen "folkelig". Her er ingen stive overlæber og løftede øjenbryn, politisk korrekthed er en by på - nå,ja - Hebriderne. Skulle nogen vove sig ind i dette britiske galehus med lineal i ryggen, så har de kun sig selv at takke, hvis ikke de får del af årets nøje planlagte dosis af endorfiner, som er kroppens lykkehormon.

For som alt andet britisk er det her tradition, og rigtige briter ved, hvordan man bevarer og hæger om den. Traditionens formål er her at strikke den mest sjofle, lumre og usandsynlige historie sammen. Formålet er udelukkende i et par timer at få publikum til at glemme alt om hverdagens trængsler, julens travlhed og tidens forfald.

"Don't Touch Nefertiti" er ingen undtagelse. De to sidste stavelser af den ægyptiske skønhed Nefertitis navn refererer for eksempel til det britiske slangord for en kvindes bryster, og sådan er det hele vejen i gennem. Forestillingen foregår naturligvis på engelsk, for ellers ville det ikke være nær så morsomt, men enhver med 10. klasse engelsk vil få fuldt udbytte, især med kendskab til dets glosarium under bæltestedet.

Adskillige af truppens medlemmer har været med fra starten eller haft 25 års jubilæum, men det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Så gå ikke glip af "Don't Touch Nefertiti" og London Toast Theatres bindegale univers.