"Manden, som stjal sig selv" lyder som titlen på en krimigåde, men er en biografi om den slavegjorte Hans Jonathan fra De Vestindiske Øer, der i 1802 stikker af til en ny tilværelse i Island. Hvordan kan han være en fri mand i en anden dansk koloni?

...ét menneske kunne få lovens ord for retten til at eje et andet menneske på linje med et stykke kvæg...

Det løfter den islandske forfatter og professor i antropologi, Gísli Pálsson, sløret fra i denne mesterligt skrevne bog.

Hvor tæt kan man komme på et menneske, som levede for over 200 år siden, oven i købet som et andet menneskes ejendom, som slavegjort? Om det skriver Gísli Pálsson selv: "…Når man skriver en biografi, skal man altid bruge sin fantasi, og når man skriver historien om en slavegjort person, skal man bruge mere end vanligt. Ofte har man ingen velunderbyggede fakta at gå ud fra, fordi det var i de rige og magtfuldes interesse at bevare tavsheden intakt."

Den slavegjorte Hans Jonathan kommer til verden i 1784 på St. Croix. Hvem er hans far? Ejeren, generalguvernør Schimmelmann, eller dennes sekretær? Det er ligegyldigt. Da han er født af en slavegjort mor, er han sin herres ejendom.

Uro i dansk retsvæsen 

Som otte-årig sendes han til Schimmelmanns palæ i Købehavn, som tjener. Men stadig med status som slave. Han melder sig til flåden og deltager i slaget på Reden, får derefter sin frihed i et brev fra Kronprinsen(senere Frederik 6.) Men enkefru Schimmelmann kræver ham udleveret til salg. Efter loven er han stadig hendes retmæssige ejendom. 

Hvilken lov kunne Hans Jonathan dømmes efter, når han blev anklaget for at "have stjålet sig selv", sådan som advokat Beyer argumenterede i sit forsvar? Som læser for man her et blik ind i datidens retssystem i Danmark i 1802.

Hele retssagen og balladen derefter kommer til at dreje sig både om det ufattelige i, at ét menneske kunne få lovens ord for retten til at eje et andet menneske på linje med et stykke kvæg, - og at man havde én slags lovgivning i kongeriget Danmark og en anden på De Vestindiske Øer, en dansk koloni.

Fri mand i en anden koloni

Hans Jonathan stikker efter retssagen af til Island og bliver assistent i en købmandshandel. Senere gifter han sig med en islandsk kvinde, får to døtre, og i dag er slægten på 900 efterkommere, både i og udenfor Island.

Hvordan lykkedes det ham at flygte til Island, der var under dansk-norsk herredømme? Hvordan lykkedes det ham at arbejde i Island uden at skifte navn og i en havn, som ofte blev anløbet af danske skibe? Der venter læseren en grundig og spændende gennemgang af breve, retsudskrifter og brevet fra den daværende kronprins, som dog aldrig når frem i retssalen.

Historisk sammenhæng

Forfatteren Gísli Pálsson må have brugt lige så meget tid som fantasi på at undersøge og sætte de slavegjortes historie ind i en sammenhæng af samtidens politiske begivenheder med enevælde, kolonimagter og slaveoprør.

Den enevældige danske kongemagt(1661-1849) og slavehandlere og embedsmænd tog grundigt for sig af den stærkestes ret. Godt hjulpet af lokale høvdinge og menneskerøvere på den Vestafrikanske kyst.

Hans Jonathan efterlader sig ikke nogle breve. Kun noter i købmandsbogen. Man kan undre sig over, at han ikke selv har skrevet sin historie, da han havde lært både at læse, skrive og regne sammen med sin ejers frie børn. I stedet har andre berettet om ham, som en dygtig købmand og afholdt af sine kunder, mange af dem fattige islandske bønder.

Den stærkestes menneskesyn

I Island blev Hans Jonathan ikke modtaget med racistiske fordomme. Måske fordi en farvet mand i Island overhovedet ikke var hverdag, eller måske fordi han var flygtet var en koloni til en anden. Island var i flere hundrede år koloni under dansk-norske eller danske konger.

...tværtimod henviser Pálsson til kilder, der mener at omkring 25 millioner mennesker er slaver i dag...

På Islands Nationalmuseum kan man studere, hvordan den danske enevælde satte sig på handelen og produktionen i Island. Islændinge blev afstraffet brutalt og gerne foran kirkedøren.

En tidslinje bagest i bogen fortæller, at mennesker af alle hudfarver har taget slaver. Det er et spørgsmål om den stærkestes ret og det menneskesyn, der udvikles. I 1627 blev islændinge taget til slaver af Osmannerriget.

Dette viser tidslinjen bagi bogen, der starter ved år 1100, hvor slaveriet eller trælletiden uddør i Island. Tidslinjen slutter i 2015, hvor bevægelsen "Black Lives Matter" starter i USA efter nedskydningen af unge sorte mænd og frikendelser af deres drabsmænd.

Nutidens slaveri

Samtidig konstaterer Gísli Pálsson, at slaveriets tid ikke er ovre, tværtimod henviser han til kilder, der mener, at omkring 25 millioner mennesker er slaver i dag. Det rejser selvfølgelig diskussionen om, hvordan det kan stoppes? Er Fair Trade svaret, som forfatteren lægger op til?

Fairtrade er udmærket og kan være med til at bevidstgøre forbrugere, men det er stadig på kapitalismens betingelser. Kapitalismens hårde konkurrence i dag fører til røverkrige om markeder. Kort sagt: imperialisme.

Derfor kan det undre mig, at Gísli Pálsson, taler om at: "vi som moderne forbrugere bidrager til det moderne slaveri ved at købe varer, som fremstilles ved hjælp af slavegjort arbejdskraft". Hvem er "vi"?