82 år er ingen alder, i hvert fald for kunstner-sammenslutningen Corner. Den inviterer atter til sin nye højborg Sophienholm efter uddrivelsen fra Paradis - læs Charlottenborg Udstillingsbygning ved Kongens Nytorv - i 2007. Corner, der er en af Danmarks bedst organiserede kunstnersammenslutninger, har både overvundet den efterfølgende knaphed på plads og afstanden fra Københavns centrum til det smukke slot ved Bagsværd Sø.

I 00'erne var det pengene  - gallerier og kuratorer i fællesskab - der satte den aktuelle dagsorden. I Corner satte vi natur-ligvis spørgsmålstegn ved denne udvikling. Hvad sker der, når pengene bliver små?

Corner 2014

Nu inviterer Corner atter sine mange støtter til at se årets produktion, og Corner 2014 holder fast ved den fortællende, figurative billedkunst som sin centralnerve. Der fortælles historier fra de varme og de kolde lande - også af Corner 2014's gæster: Linda Bjørnskov, Claus Handgaard Jørgensen, Heine Skjerning, Lars Heiberg og Beinta av Reyni.

Samtidig holder Corner den kunstpolitiske fane højt. I sin velkomst kritiserer Lars Ravn på ledelsens vegne det kuratorvælde, der har redet de sidste 10-15 års kunstudstillinger som en mare.

"I 00'erne var det pengene  - gallerier og kuratorer i fællesskab - der satte den aktuelle dagsorden. I Corner satte vi naturligvis spørgsmålstegn ved denne udvikling. Hvad sker der, når pengene bliver små? Hvad sker der, når kuratorerne ikke kan få deres magister-løn? Er de så stadig kunstnere?", skriver Lars Ravn.

Han undrer sig over, at landets politikere på den ene side skubber udstillingskunsten ud som tilbehør til underholdningsindustrien, mens de på den ande side forventer nye og kreative løsninger fra kunstnerne.

"Det virker ikke altid seriøst, når der konsekvent skæres ned for de udfoldelses-muligheder, der gives kunsten og kreativiteten i det ganske land", fortsætter Lars Ravn, og opridser til sidst kunstens problem:

"Er det topstyring af kulturen vi ønsker, eller en kultur hvor mange kan deltage på lige vilkår og blive taget seriøst med deres kreative bud på verden af i dag? I Corner insisterer vi på at finde en anden vej at gå i fælleskab!"

En selvforklarende kunst

Det der med "at finde en anden vej" tager Corner helt seriøst. Gruppen har fra starten skabt sine egne rammer. Den en er stadig og har altid været en fornem repræsentant for det figurative, ekspressive billedsprog som det udviklede sig ved dens dannelse i de tidlige 1930'ere.

Dengang var Corners valg sensationelt og gav medlemmerne drøje hug fra samtidige kolleger. Europæisk - og dermed dansk - billedkunst væltede sig i alt fra Freuds psykologiske tankegods til dadaismen og surrealismens opgør med krigens rædsel.

På et tidspunkt, hvor mellemkrigstiden var et gigantisk indre billedrejse ind i menneskets inderste kerner for de fleste kunstnere, insisterede Corner allerede fra dannelsen i 1932 at give afkald fra manifester og politiske krav.

I stedet ville sammenslutningens medlemmer dyrke det inderlige billedsprog med en ægte kærlighed til form og farve med det gode malehåndværk i centrum.

Kunstnere som Lars Bovin, Victor Brockdorff, Alfred Simonsen, Povl Christensen og fra 1934 Ernst Syberg, var fra starten med til at sætte præg på den nye kunstnersammenslutning.

De unge kunstnere ville med Lars Bovins ord "lave gode billeder, som alle og enhver kunne forstår. En selvforklarende kunst". Dette krav om visionær enkelthed er også tydeligt i Corner 2014.

Hvor er den is, der smeltede i fjor?

Fotografiet har en fast plads hos Corner sammen med maleri, skulptur, tegning, grafik, kludeklip, vævning, keramik og design.

Den dygtige naturfotograf Kirsten Klein fortæller en både tragisk og smuk historie fra Diskobugten i Grønland. Hendes 10 fotos viser de skønneste isformer og storslåede landskaber i et område, som er på vej til at tabe kampen mod klimaændringerne. Måske er det sidste gang, der er noget at fotografere. Nyd de æstetiske skildringer, for ingen ved hvor meget is, der smelter næste år?

Superrealistisk kan man til gengæld kalde Claus Handgaard Jørgensens reklameagtige grafiske pigmentprint på papir. "Ulykkelig og forelsket" tynger voldsomt, mennesketomt ned. Det er ikke bare et udkast men dokumentation for en verden, hvor mennesket er reduceret til produktionsmiddel. Foran den tillukkede bygninger ligger en ambolt og og et pengeskab nedgravet i den røde asfalt.

Kærlighed og seksualitet

I den anden ende af følelsesskalaen trækker den britisk-fødte Cathie Pilkinton på både konventioner og smilebånd med sine kvindeskulpturer. 30'ernes porcelænsdukker er vredet ud af tid og plads for at blive sat ind i en provokerende samtid. El Shaddai - hebraisk for "den almægtige Gud" - står med sine otte strittende patter som et mini-mejeri, men er det en hyldest til forplantningen eller et råb om en kvindelig forløsning?

Til gengæld strømmer den ægte kærlighed fra Henning Andersens to klassiske broncer, begge kaldt "Kvinde og mand". De er begge totalt opslugt af deres seksualitet og gennemsyret af både fælles kærlighed og en kødelig lidenskab.

Kropslig på en noget andet måde er Lars Ravns billeddigte "Tangmand". Kunstneren sidder på en sten i havfrue-positur med fed mave og hængebryster. Den struttende, mandlig selvfremvisning, der gentages med varationer i de øvrige billeddigte, er på én gang klamt iscenesat voyerisme og en nødvendig kønspolitisk kommentar.

Anita Viola Nielsen, der er aktuel hos Klausens Kunsthandel i Toldbodgade til 15. februar, er repræsenteret på Corner med ni smukke malerier og akvareller, der balancerer på grænsen mellem by og landskab, menneske og natur. Grønne opadstræbende cypresser dækker den tørre, gule jord og skjuler søens kølighed. Der er en undertrykt distanceret ensomhed i de øde parker, landskaber, hede nætter og fyrværkeri.

For Daniel Enkaoua er det indre landskab i centrum. Ved at male med en slags "petit points" - små penselprikker - ser han ind gennem ansigtets hud i en dunkel verden, befolket med dæmoner og styret af tilbageholdt begær. Det er skønhed i kamp mod grumhed, en flygtig fastholden af noget, der ellers ville opløse sig i den tynde luft.

Skulptøren Jens-Peter Kellermann derimod er dybt håndgribelig med titler som "Doktoren med den smukke numse", der stammer fra et gammelt comedie del arte teater i Venedig. Med udgangspunkt i nordiske og græske gudinder, egyptiske sfinkser og almindelige menneskeskikkelser griner han højt og lystigt af vort evindelige syndefald 

Lir med Hr. Kløft

Corner er en stor udstilling med sine i alt 36 deltagere. Den breder sig fra Sophienholms hovedbygning i to etager til staldbygning, café, drivhus og det Norske hus. Desuden er udstillingen suppleret med hjemmesiden www.corner.dk, der er et virtuelt opslagsværk om de deltagende kunstnere og deres værker.

Traditionen tro er Corners årlige udstilling meget andet end kunst på vægge og gulve. De mange besøgende, der havde fundet vej til Sophienholm lørdag den 18. januar kunne blandt andet more sig over den kunstinteresserede plejehjemsbeboer Hr. Kløft og hans to ledsagende soso-assistenter, den barmfagre Pamela med en blakket fortid og den fladpattede Lise Melsen med 50 års erfaring indenfor seniorplejen. At Hr. Kløft er en dukke og de to sosoer er fra Teater Lampe gjorde ikke oplevelsen ringere.

Corner er på 82. år en både typisk og værdig repræsentant for bredden i dansk kunstliv med sine 47 medlemmer, der bor så forskellige steder som Københavns indre by, svenske Häggvik, franske Fontarèches og Xiamen i Kina.

Som kunstnersammenslutning balancerer balancerer Corner på samme måde som andre agtværdige institutioner i en moderne tid mellem forstening og fornyelse, tradition og reform. Den slags øvelser er jo altid spændende at følge.