Det flittige tegneserie-imperium Wulff Morgenthaler er naturligvis også på banen med en vægkalender af den slags, der vil få kvinder til at fnise indforstået og mumle noget om "søde drengerøvestreger". Dem om det.

Wulff og Morgenthaler er ikke for sarte sjæle, og makkerparrets vildt overdrevne satire er så politisk ukorrekt, at det er skæbnebestemt til at danne skole. 

Wulff og Morgenthaler er ikke for sarte sjæle, og makkerparrets vildt overdrevne satire er så politisk ukorrekt, at det er skæbnebestemt til at danne skole. Intet emne, absolut intet, er dem helligt. Til gengæld glimrer ethvert tilløb til lummer racisme og Muhammed-tegninger eller anden overdreven udhængning af særlige grupper i samfundet med sit fravær.

Tegningerne skal få os til at grine af os selv, ikke af andre. Derfor er grinet bredt og folkeligt, som når forloveren lader gommen sige "apriiillsnarrr!" på smartphonen, mens bruden og præsten venter foran alteret, eller en medarbejder i november kommenterer tre kollegers korsfæstelse af chefen med ordene: "Jeg ved godt, at det er en tradition, at man må gå lidt hårdt til chefen ved julefrokosten, men er det ikke lige lovligt ekstremt".

Med små sentenser som "Husk, at du bliver overvåget af naboens fasan" og "Den korteste afstgand mellem to mennesker er en lammer" krydrer årets vægkalender måned for måned tilværelsen og gør det hele en smule mindre højtideligt. Her er sneglen, der læser "Bo småt, bo flot" og Halloween-græskarret, der bander "Av for helved! Hvorfor skærer du i mig?".

Det store format og de syrede tegninger og kommentarer under de enkelte ugedage gør Wulff Morgenthalers vægkalender oplagt til at blive hængt op på udsatte steder som virksomhedskantiner, indeklemte mandetoliletter og andre steder, hvor middelklassedanskerens dagligliv fortjener at blive kommenteret.