Andrea Bülows roman "Midnat i århundredet" handler om den danske trotskist Aage Kjelsø.

Han mener at kampen ikke kun skal være et forsvar for republikken og demokratiet, men udvikles til en socialistisk revolution.

 

Han er i 1936 på cykeltur ned gennem Europa med vennen Tage, væk fra den danske arbejdsløshed, da Den Spanske Borgerkrig bryder ud.

De vil deltage og tager over Wien til et hvervekontor i Frankrig. Aage kommer i kontakt med anarkisterne. Tage får tyfus og sendes hjem.

Aage Kjelsø kommer til fronten, og deltager i flere slag, først med anarkisterne senere hos folkefronten, som er domineret af kommunisterne. Han mener at kampen ikke kun skal være et forsvar for republikken og demokratiet, men udvikles til en socialistisk revolution.

Han drager til Barcelona, hvor han først arbejder på et gartneri og senere på en granatfabrik, som ledes af anarkisterne. Han er nu tilknyttet en trotskist-gruppe, som udgiver diverse løbesedler og blade, der agiterer for socialisme.

Sammen med medlemmer af det venstresocialistiske parti POUM og diverse anarkister deltager han i kampene i maj 1937, hvor der er et oprør i gang mod regeringens forsøg på at tage kontrollen fra besættende arbejdere.

Besætterne lider nederlag og mange omkommer. Aage Kjelsøs gruppe må gå under jorden. En agent, en polsk kaptajn, fra den sovjetiske efterretningstjeneste, er imidlertid i gruppen og flere af dens medlemmer arresteres.

En dag i 1938 bliver Aage Kjelsø arresteret og han placeres i, hvad bogen kalder, et hemmeligt stalinistisk styret fængsel. Under politistationen i Barcelona vises to billeder af den polske kaptajn. Et hvor han er i live og et hvor han er død. Aage Kjelsøs gruppe anklages for mordet og for at være Franco-agent.

Det lykkes Kjelsø at skrive et postkort til vennen Lau for at bede om hjælp. Denne kontakter vennerne i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU som beder Anden Internationale om hjælp til at få danskeren løsladt. I mellemtiden er det lykkedes ham at flygte og han bliver hjulpet af de anarkistiske fagforeninger.

Aage Kjelsø blev i sin tid arresteret af republikkens efterretningstjeneste og nu er anklageskriftet og en torturfrembragt tilståelse for mordet og komplot mod republikken dukket op i en papkasse i Spaniens nationalarkiv i Salamanca.

Bogen er ifølge omslaget ’en roman om kynisme, forræderi og magtbegærlighed – men også om et menneskes kamp for at ændre historien’, og baseret på en virkelig historie.

Denne anmelder har aldrig læst en roman med efterskrift, et noteapparat og litteraturliste, der i øvrigt ikke nævner Villy Fuglsang. Det synes som om Andrea Bülow har sat sig mellem to stole: at skrive fiktion eller skrive en trotskists syn på borgerkrigen. I sit efterskrift skriver han da også, at fortællingen "for størstedelen ikke baseret på forfatterens fantasi... selv om der er blevet tilføjet betydelige elementer".

Uanset hvilken stol forfatteren burde have valgt, så er det synd at en relevant viden "pyntes" for at få brikkerne til at passe. Som politisk historie er romanen trotskistisk vinklet. Som roman er den, trods vinklingen, interessant og velskrevet.