Ikke så få kvindelige malere har stået i skyggen af deres mænd, når disse også var malere. Det var således tilfældet med to af den tyske ekspressionismes store malere, Paula Modersohn-Becker (PMB) (1876-1907) og Gabrielle Münter (GM) (1877-1962). I 2014 viste Louisiana den første store udstilling i Skandinavien med Modersohn- Becker og nu er turen kommet til Münter.

Det lykkedes hende at få sin store samling af Kandinsky og Blaue Reiter-kunstnerne gemt væk, så den ikke blev beslaglagt af nazisterne.

Begge er født 1870’erne, men mødte aldrig hinanden. Dog krydsedes deres spor i overført betydning, da Münter i 1933 udstillede på Paula Modersohn-Becker Museet i Bremen, verdens første enkeltmuseum for en kvindelig maler. PMB var nogle år efter sin død i 1907 kommet ud af sin mands skygge, mens det for Münters vedkommende først skete 30 år efter sidstnævntes død, da hun i 1992 fik en stor solo udstilling.

Både maler og fotograf

Münter havde fået lidt malerundervisning i 1897-98, men da hendes mor døde ophørte det, og hun rejste sammen med sin søster i 1898 til USA for at opsøge noget familie. Her fik hun foræret et kamera, som hun brugte flittigt, og for første gang kan et større udvalg hendes fotos nu ses på udstillingen. De afslører, at hun både var god til at finde motiver og den rette beskæring.

Efter at være vendt hjem til Europa, begyndte GM på kunstskolen Phalanx i München, som var oprettet af den russiske maler Wasilly Kandinsky (1866-1944), og det blev hendes skæbne. De blev forelsket i hinanden, og på trods af at de kun levede sammen i godt 10 år, kom hun som nævnt først ud af hans skygge i 1992. Deres møde betød, at de gensidigt påvirkede hinanden, dog blev Münter ikke abstrakt maler som Kandinsky, selvom hun lavede enkelte forsøg, som der er eksempler af på udstillingen.

Langsomt ændredes hendes farver sig fra at være svage til stærke, og hun begyndte at bruge konturlinjer som mange andre ekspressive malere. I 1911 blev hun medlem af malergruppen Blaue Reiter, som satte sig spor i hendes arbejder, selvom gruppen kun eksisterede frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.

To gange i Danmark

Da krigen brød ud måtte Kandinsky forlade Tyskland, fordi han var russisk statsborger. I 1915 mødtes de kort i Stockholm, men derefter skiltes deres veje for evigt. Münter opholdt sig i perioder under krigen i København, og i marts 1918 vistes en stor udstilling med over 100 af hendes værker på Den Frie.

Det er blandt andet derfor, at Louisiana i 100-året for dette har fået denne udstilling, som er arrangeret i samarbejde med Lenbachhaus Museet og Gabrielle Münter- und Johannes Eischner-Stiftung i München.

Presset fra nazismen

Under nazismen fik hun lov til fortsat at male og udstille og blev først i 1940 erklæret Entartet, så hun fik ikke den ære sammen med sine kolleger fra Blaue Reiter at være med på den store Entartet-udstilling i München i 1937. 

Det lykkedes hende at få sin store samling af Kandinsky og Blaue Reiter-kunstnerne gemt væk, så den ikke blev beslaglagt af nazisterne, og i 50’erne overdrog hun samlingen til Lenbachhaus Museet i München. Senere blev der oprettet en stiftelse som ejer hendes egne arbejder, hvorfra en stor del af udstillingens værker stammer. De 140 værker fra seks årtier er ophængt tematisk: Fotos, portrætter, landskaber, arbejdsliv og teknologi med videre. Skal man se hele den imponerende udstilling, skal man tage sig god tid.