Meget kan man beskylde Ekstra Bladets krasbørstige satiretegner Morten Ingemann for, men fintfølelse og respekt for politikere og andre narrøve er ikke blandt dem. Det er denne respektløshed, der driver værket for Rødovre-drengen fra 1960, der heldigvis for os andre i 2004 gad sende sin stribe "Og det var Danmark" ind til Ekstra Bladet og Bassernes tegneseriekonkurrence "Stribejagten".

Meget kan man beskylde Ekstra Bladets krasbørstige satiretegner Morten Ingemann for, men fintfølelse og respekt for politikere og andre narrøve er ikke blandt dem.

Den vandt han, og striben blev straks Ekstra Bladets daglige. Et udvalg heraf er blevet samlet i et årshæfte, som må kandidere til julens mest oplagte voksne mandelgave. Nu har tegneren selv samlet "Mine 100 favoritter" og forsynet dem med en kort kommentar. Det er godt nok ikke kedeligt.

Især er Morten Ingemann ekspert i meget gamle menneskers åbenbart kraftige seksuelle udskejelser og lyster. Dernæst har han et fint indblik i overensstemmelsen mellem menneskers og dyrs adfærd, familien Danmarks dagligliv og ikke mindst danske og internationale politikeres ryggesløse sparken nedad og løftebrud.

Hermed tegner han sig ind i en fortsat levende tradition for socialt indigneret satire. Fra Fritz Jürgensen (1818-1863) over Herluf Bidstrup (1912-1988), Eiler Krag (1908-1991) og Asger Jerrild (1919-2005) til nutidens Roald Als, Carsten Graabæk og det seneste skud på stammen, Adam O.

Morten Ingemann mestrer det hele. Den sublimt overdrevne karikerede streg, den stærkt underspillede betonhumor, de små finter og insiderviden fra det lumre, røvrenderland, der internationalt regnes for verdens lykkeligste. Det tilrådes at begrænse læsningen af hans striber til to om dagen.