For nogle år siden dukkende en gammel trækuffert op på et loft i New Yorks Metropolitan Opera. I kufferten lå det 9 gange 15 meter store scenetæppe fra balletten "Tristan Fou" af den spanske kunstner Salvador Dali (1904-1989).

Forestillingen er en lyrisk-mystisk hyldest til grinet og galskaben - en nonchalant leg med tyngdeloven.

Balletten er baseret på Richard Wagners musik til middelalderens sagn om Tristan og Isolde, hvis håbløse kærlighed besejrede døden. Tæppet blev malet i 1944 under hans eksil i USA 1940-55 til opførelsen på Metropolitan Opera. 

Det genfundne scenetæppe har inspireret den schweizisk-italienske artist, digter og showproducent Daniele Finzi Pasca (Cirque de Soleils "Corteo" 2005, OL-afslutningen i Lugano 2007) til nycirkus-forestillingen "La Veritè".

Den startede i foråret 2013 i Montreal og nu er nået til Tivolis Koncertal - med Dalis originale scenetæppe. Den trækker både på Salvador Dalis surrealistiske univers og på kompagniets nycirkus-metode, som de kalder for "kærtegnets teater". 

Tilsyneladende følger "La Veritè" ikke slavisk indholdet i Salvador Dalis scenetæppe, for nycirkus er ikke surrealistisk malerkunst, men kropslig akrobatik på verdensplan. Forestillingen er en lyrisk-mystisk hyldest til grinet og galskaben - en nonchalant leg med tyngdeloven.

Men Dalis univers er overalt. Det vrimler med balancenumre, klovneri og smukke optrin, der visuelt trækker på hans formsprog. Det hele vrøvles suverænt af på en skøn blanding af sydlandske cirkussprog.

Den groteske verdens flimrende sandheder er tit tættere på den menneskelige intuition end forstandens afklarede fakta. Sådan er det også i "La Veritè". Den ville være endnu en traditionel demonstration af artistisk perfektionisme, hvis ikke Salvador Dalis excentriske univers hævede det hele over det hverdagsagtige.

"La Verité" er et magisk-poetisk mesterværk. Titlen betyder "sandheden", og et sted i forestillingens kaotiske virvar af farve, form og figur anes en kerne af en sandhed, der også er menneskets. Det er retten til at lege, til at overskride det rationelle og til at skabe noget ud af det tilsyneladende intet.