Forestillingen (om) REJSEN indgår i Teater Nordkrafts (TN) selvpålagte teatereksperiment, nemlig at udfordre publikums rolle i teatret. REJSEN er samtidig en invitation til at komme med ind i Elvira & Sixtens kærlighedshistorie.

...jeg snager i kærestebreve og lytter til intim dialog som gennem væggen ind til naboen...

TN kalder selv REJSEN for en "opslugende oplevelse", fordi den er "en forestilling, hvor publikum bevæger sig rundt i fortællingens univers og kan se og opleve det hele fra hovedpersonernes perspektiv. Hele teatermaskineriet er sat i sving og samtidig kan man røre ved alt."

TN forsøger hermed at gøre op med den traditionelle tilskuerrolle, hvor (vi) publikum som regel passivt lader sig føre over i en anden verden for en kort periode i et fastlagt forløb.

Digitale animationsteknikker, 3D, surround sound og virtuel interaktion, som vi kender fra computerspillenes verden og de avancerede forlystelsesparker, kan nu føres ind i teaterrummet og gøre den enkelte publikummer aktiv i historiefortællingen. Det kaldes for Immersive Theatre.

TN har bygget 6 sansemættende "oplevelses-rum" op til at lede os igennem kærlighedshistorien (med dødelig udgang) mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre. Og netop dette valg af dramaturgisk omdrejningspunkt bliver møllestenen om halsen på forestillingen som interaktivt (immersive) teater.

Fra beskurer til belurer

Godt nok bliver min publikumsrolle ændret fra beskuer desværre til belurer – jeg snager i kærestebreve og lytter til intim dialog som gennem væggen ind til naboen; jeg ser kun vores "hovedpersoner" i omfavnelse som skygger; jeg kan forestille mig, hvad der går forud for det krøllede sengelinned i dobbeltsengen, men jeg har INGEN mulighed for at træde ind i historien og agere – forsøge ændre historiens gang!

Derimod ledes jeg som et led i en slange af mennesker gennem de detaljemættede, spændende og til dels effektfulde oplevelses-rum netop i et 45 minutters fastlagt forløb, hvor min ageren bliver at vise hensyn og forsøge at give plads til og ikke forstyrre de andre publikummer i deres "forestillinger".

REJSEN lykkes ikke som "Immersive Theater", men antyder muligheder for fremtidige produktioner. Forhåbentlig lærer erfaringerne fra REJSEN Teater Nordkraft noget om, hvordan publikum skal forberedes, hvis interaktivt teater skal lykkes – man skal vide, hvordan "joy-stick’et" fungerer, før man kan bruge det.