Den 6. marts fyldte folkesangerinden Trille 70 år, hvilket hun og hendes forlag fejrede med udgivelsen af hendes selvbiografi, "Altid har jeg en længsel".

Trille, som alle har været på fornavn med siden 70’erne, hvor hun brød igennem som folkesanger, børne-tv-vært, kvindesags fortaler med mere.

Jeg holder meget af Trilles sange og undres over manglen på dybde/politisk engagement, når det gælder hendes eget liv.

Hun var yderst produktiv og medvirkede på et hav af plader, tv-udsendelser og koncerter, da hun pludselig forsvandt i slutningen af firserne.

Hvordan hænger et liv sammen?

Hun er født Bodil Nielsen, i befrielsesåret 1945, som sidste ud af tre søskende i et traditionelt arbejderhjem på Amager. Da faderen dør, er hun syv år, og livet skifter fra "farvefilm til sort/hvid".

Biografien starter med spørgsmålet, "Hvordan hænger et liv sammen?", og forsøger med denne fortælling at få det til det.

Selvbiografien er sine steder meget rørende og giver et godt indblik i et på mange måder svært liv. Da hendes karriere skal til at starte, bliver hun skilt fra sin betydeligt ældre mand, og står tilbage med datteren Sille. Det resulterede senere i det smukke album "Hej søster".

Hun debuterer i Vise Vers Huset i Tivoli og spiller med Cæsar, Dissing og andre af datiden store. Hun indspiller flere plader og hun er på vej til at blive en succes.

I forbindelse med sangen "Øjet" i 1970 bliver hun skældt hæder og ære fra for blasfemi og bliver verdenskendt i Danmark.

I 1970-80’erne er hun og hendes band på toppen. Hun flytter fra det indre København til et lille bondehus på Sydsjælland, når hun ikke turnerer.

Omkring at blive fremstillet som symbol på kvindesagen, protesterer hun, da hun så ikke sig selv som en del af nogen bevægelse. Desværre. Hun virker bitter på mændene, "der ikke turde tale til mig", og der er flere hip til disse.

Depression

I 1988, efter albummet "Hjemlige eventyr", holdt hun op med at spille grundet en langvarig depression.

I biografien får læseren en åbenhjertig fortalt historie om hendes rejse ind i centrum af den danske musik, om Danmarks Radios børne- og ungeafdeling, rejserne til blandt andet Cuba og om depressionen, der fik hende til at stoppe sit offentlige liv. På Cuba, som hun fandt smukt, mødte hun en sammenhængskraft, der "vakte længsel i mig".

Denne anmelder syntes ikke, hun er reflekterende nok. Det er som om, livet styrer hende og ikke hendes egne valg. Jeg holder meget af hendes sange og undres over manglen på dybde/politisk engagement, når det gælder hendes eget liv. Men sød og rar virker hun. Fortsat.