Vasilij Grossmann(1905-1964), den kendte og nu afdøde sovjetiske forfatter og krigskorrespondent, har fået genudsendt sit 900 siders værk "Liv og Skæbne". Et episk mesterværk om krig, kulde, sult, fattigdom, antisemitisme, holocaust og død.

Grossmans artikel om Treblinka blev fremført som bevis i Nürnbergprocessen.

Det er historien om en voldsom periode af det sovjetiske folks historie med revolution, hungersnød, krig, kærlighed, klassekamp og Stalin perioden.

Værket starter ved slaget om Stalingrad, hvor Grossman er krigskorrespondent for Den Røde Hærs avis, Røde Stjerne. Gennem sine oplevelser ved fronten og dens bagland får han tæt kontakt med både høj og lav og adgang til et unikt persongalleri.

Journalist på slagmarken

Grossman deltog desuden i slagene ved Moskva, Kursk og Berlin, og han var en af de første, der beskrev befrielsen af kz-lejren Treblinka i Polen. Dette nævnes fordi "Liv og skæbne" er delvist baseret på Grossmanns egne oplevelser og tydeligt båret af hans journalistiske meritter, dog med romanens friheder.   

Snart er vi i Moskva, snart i fjerne provinser. Hverdagslivet veksler mellem krigsskuepladser og spænder fra frontsoldaternes barske liv til jævne menneskers trivielle bekymringer og glæder. Uanset hvad der rammer den enkelte, så opleves det individuelt, og reaktionen er derfor individuel. 

Bogen har selvsagt mange stærke personligheder. En af de mest spændende er fysikeren Strum, hvis familie bogen følger gennem flere generationer og dermed også gennem landets omskiftelige perioder.

Reelt har bogen ingen hovedperson. Det er folket, der er hovedpersonerne. Det er deres liv og skæbne, der tryllebinder. Bogen igennem diskuteres mange ideologiske, filosofiske og politiske spørgsmål blandt godtfolkene.

Beslaglagt af KGB 

Bogen var færdig i 1960, men blev beslaglagt af KGB, og fik af partiideologen Suslov besked på, at den ikke ville blive offentliggjort de næste to-tre hundrede år.  

Grossman døde af kræft i 1964 og nåde ikke at se værket udkomme. "Liv og skæbne" udkom i Frankrig i 1983, i Sovjetunionen i 1988 og første gang på dansk i 1985.  Måske vor tids svar "Krig og fred", Tolstojs klassiker.

Herhjemme kendes han for sine "Krigsdagbøger 1941-45" samt den fine bog "Folket er udødeligt" (1945). Hans artikel om Treblinka blev fremført som bevis i Nürnbergprocessen.

Er man som læser ikke bange for sandheden og kan tåle lidt af hvert, er denne "mursten" stærkt anbefalelsesværdig. Trods de mange tragedier så tror Grossman på mennesket.

Sørgeligt at manuskriptet skulle sikres af en flok koldkrigsdissidenter. Tragisk, at det daværende kommunistparti ikke kunne indse nødvendigheden af at inddrage befolkningen i debatten om sin egen historie.