Når tidligere spioner udgiver deres erindringer, skal man altid regne med en del fortrængninger og ting, der forties.

Men man skal lede længe efter så tynde agent-erindringer som juristen Ole Stig Andersens. Han var chef for Politiets Efterretnings Tjeneste fra 1975 til 1984. De første 350 sider handler således om hans uinteressante privatliv.

Han praler med en venstreradikal elskerinde, uden at afsløre hvem hun er. Han sympatiserer med hendes idealisme, som "satte vigtige tankespor i mit sind" og påstår, at han havde forståelse for datidens revolutionære ungdom.

Overraskende nok kritiserer han USA og Israel, deres efterretningstjenester og Danmarks afhængighed i samarbejdet med dem. "CIA repræsenterede ikke det USA, som jeg opfattede som mit andet fædreland", skriver han og mener, at "den jødiske lobby er medansvarlig for, at USA får et moralsk ansvar for menneskelig lidelse i Palæstina".

Til sidst vurderer han PET's rolle i samfundet og kommenterer nogle spektakulære spionsager.

Efter sin afgang som agentboss - et job han angiveligt hurtigt fortrød han tog - blev Ole Stig Andersen generalsekretær for Advokatsamfundet i 11 år og derefter i fem år, frem til 2000, direktør i Folketinget.

Aktive på venstrefløjen må håbe, at han har gjort sit registreringsarbejde af os lige så ringe som hans erindringsskriverier.