06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Underground alive!

Fotografisk tour de force

Underground alive!

KBH Passion er titlen på en ny fotodokumentarisk bog, som levende portrætterer fem subkulturelle miljøer og viser storbyens lys og skygger fra helt nye vinkler.

Forsidefotoet præsenterer fem subkulturelle miljøer.
FOTO: Velsi
Forsidefotoet præsenterer fem subkulturelle miljøer.
FOTO: Fra bogen (Mix-Madsen/diverse)
Forsidefotoet præsenterer fem subkulturelle miljøer.
FOTO: Fra bogen (Mix-Madsen/diverse)
Forsidefotoet præsenterer fem subkulturelle miljøer.
FOTO: Fra bogen (Mix-Madsen/diverse)
Forsidefotoet præsenterer fem subkulturelle miljøer.
FOTO: Fra bogen (Mix-Madsen/diverse).

Passionen lever i en ny bog om de subkulturelle miljøer i København. Det er en fotografisk tour de force med udsigt fra byens tage og tårne, togtunneller og tagsvægge, vinylplader og ventilationsskakte, skaterramper og stadiontribuner, rangérterræner og rygmærker, mixerpulte og mainstream-afsky.

Værket giver et indsigtsfuldt, levende og direkte (øjebliks-)billede af subkulturer, som de færreste får at se indefra.

Og altsammen ledsaget af personlige beretninger fra en håndfuld ildsjæle fra miljøerne Urban Exploration (foto), skaterne, DJ´s, Ultras (fodboldfans) og graffiti. Herunder også fortællinger om overraskende møder med menigmand og myndighedspersoner på forbudte områder.

Har undergrundsmiljøerne en fællesnævner? Ifølge egne udsagn er det ønsket om frihed fra det konforme, trivielle dagligliv, følelsen af at sætte sig selv ud i friheden, at opleve spændingen, adrenalinsuset, udfordringerne, men for nogle også roen og glemslen fra personlige problemer og hverdagens trængsler. "Terapi" kalder én aktør det. Nogle opererer alene i byens nat, men fællesskabet blandt ligesindede og gensidig hjælp er et centralt element. Ved siden af selvbekræftelsen og konkurrencen om at være først på stedet og lave bedste foto, stunt, riff, tifo eller throw up.

Hannerne dominerer, men et par kvinder er også på banen. Ungdommen dominerer, men overraskende nok finder vi blandt både skatere, graffiti-malere også aktører i 40´erne og 50´erne, ligesom i de andre miljøer.

Egne præmisser

Har de en politisk dagsorden? Både nej og ja. Der er fodboldfans omkring Frem, der hylder den gamle arbejderklub og tager afstand fra penge- og reklamefodbolden og kan ses med Che Guevara- og peace-bannere. Eller en graffiti-maler der ironiserer over nybyggeriets udstødelse af de fattige til fordel for de rige osv. Flugten fra borgerligheden og trangen til et andet fællesskab er et oprørsk signal, som kommer mangeartet, undertiden umiddelbart frastødende, til udtryk. 

Men bogens seere og læsere kan selv dømme. Miljøerne og dens mennesker taler for sig selv. Værket skal bedømmes på egne præmisser. Det giver et indsigtsfuldt, levende og direkte (øjebliks)billede af subkulturer, som de færreste får at se indefra.

I sagens natur er Mix-Madsen og de Urbex-fotografer, der stiller op i byen og viser den i al sin rå skønhed fra helt ukendte vinkler, bogens pristagere. Om man så må sige... Det sker i et velredigeret og et layoutmæssigt og typografisk super delikat værk.

29. sep. 2017 - 20:30   16. okt. 2017 - 12:29

Fotobog

Arne Lennartz
Anmelder
6

KBH Passion, Outsiders Underground Passion 2017/ v. Mix-Madsen. 176 s., hardcover 23x30 cm, kr. 300. Se mere: Gazzen@hotmail.com

Interviews: Mix-Madsen, Peter Grønlund. Tekst: Zandra Nielsen, Peter Grønlund. Fotos: Mix-Madsen, diverse. Illustrationer: Steen Beith Hansen. Grafisk Design og tryk: Hørbye Grafisk Design.

Bogen kan blandt andet købes på nettet på www.runforcover.dk og kan bestilles i alle bogbutikker.