"Den 17. december 2014 gik nyheden, om at USA ville ophæve sin blokade mod Cuba, verden rundt. Hvis det var sandt, havde der ikke været brug for denne bog".

Bogen er let læst, dramatisk og overskuelig.

Sådan skriver Sven-Erik Simonsen og svenske Louise Østerlin i indledningen til bogen om USA's blokade, som Dansk-Cubansk Forening har udsendt.

"CUBA-USA. 50 års blokade skiller stadig " er en yderst vigtig bog for at få rettet den misforståelse, at blokaden er slut. For USA fortsætter med at destabilisere Cuba og fastholder i det store og hele blokaden med det mål at bringe det socialistiske Cuba til fald. 

Bogen starter med en grundig gennemgang af blokaden fra 1959 frem til i dag. Der redegøres for de indledende love fra 1960'erne og for visse lempelser under præsident Jimmy Carter.

Vigtigst er i dag Helm/Burton- og Torricelli-lovene. De rammer udenlandske investeringer i Cuba, handel med varer som indeholder råmaterialer fra Cuba, og har forbud mod at amerikanske datterselskaber i udlandet handler med Cuba. De rammer bankvæsenet og brugen af dollars. De betyder indgreb i den frie søfart, idet skibe, der har været i cubansk havn, ikke kan anløbe havn i USA i 180 dage.

I bogen forklares, hvordan FN's Generalforsamling siden 1992, altså 24 år i træk, har fordømt blokaden. Bogen illustrerer, hvorledes blokaden ikke kun er økonomisk krigsførelse, men hvordan den griber ind på alle niveauer i det diplomatiske, det videnskabelige, det kulturelle og det mellemfolkelige.

USA vil udslette Cubas eksempel

Fra 1963 iværksatte USA loven om forbud mod at handle med fjenden - og det er "naturligvis" Cuba, der er fjenden. Siden er grebet strammet, og måske noget overraskende fortæller bogen, at blokaden aldrig er blevet håndhævet så nidkært som under Obama. Med skyhøje bøder til banker og selskaber, der driver forretninger med Cuba.

At Obama går i små sko illustreres af, at da Cubas baseball-hold i februar sidste år vandt det caribiske mesterskab for klubhold, kunne de ikke få udbetalt pengepræmien på grund af blokaden.

Kapitlet er spækket med eksempler på amerikanske overgreb og på hvorledes USA har detaljerede planer for, hvorledes Cuba skal opløse sin nuværende politiske struktur, overgå til flerpartisystem og suspendere de nationaliseringer, som blev gennemført efter 1959.

USA anser Cuba for en kilde til spredning af farlige ideer i Latinamerika. Under præsidentkampagnen i 2007-08 agiterede republikaneren John McCain for at "stoppe Latinamerikas diktatorer". Det vil sige Fidel Castro, Hugo Chávez i Venezuela og Evo Morales i Bolivia: "De inspirerer hinanden…de hjælper hinanden. De får ideer af hinanden. Det er meget uhyggeligt".

Og bogen spørger, hvad er det er for ideer, der er så farlige, at de skal stoppes? Er det ideen om at udrydde analfabetismen? Det gjorde Cuba allerede i 1961 og Venezuela i 2005. Er det ideen om et sundhedsvæsen til alle? Et vigtigt kapitel der på mange områder viser revolutionens landvindinger.

Guantánamobasen

Bogen præsenterer Guantánamo basens ukendte historie og geografi.

Efter sejren i 1959 erklærede den revolutionære regering i Cuba, at den ikke anerkendte USA’s besættelse at Guantánamo. Hvert år sender USA i henhold til en lejeaftale fra 1903 en check til Cuba på nogle "ynkelige tusinder dollars, for leje af området. Cuba indløser ikke checkene, men kræver, at USA forlader området". 

Guantánamo basen bliver ikke kun brugt til USA's krigsskibe og påståede terrorister fra Afghanistan, Pakistan og Irak, men til over 45.000 bådflygtninge fra Haiti, som ønskede at komme til USA, men som endte i en kz-lejr for flygtninge. I 1994-95 overgik samme skæbne 21.000 cubanske bådflygtninge.

USA's spionage og terror

Spændende som en thriller er bogens to kapitler om USA’s spionage, terror og psykologiske krigsførelse som en del af blokaden. Under Reagans tid i 1981 optrappedes den systematiske terrorisme mod strategiske mål, sprængning af skibe og fly, bakteriologisk krigsførelse og mordforsøg på Fidel Castro.

Bogen beskriver kort Svinebugt-invasionen i 1961 og missilkrisen i oktober 1962.

Solidaritetsbevægelsen med Cuba voksede op gennem 1970’erne, hvor Cuba også fik besøg af den første Nordiske Brigade. Man kan også læse om, hvordan USA's blokade rammer dansk samhandel med Cuba.

Bogen nærmer sig krimigenren i afsnittet om USA’s betalte "opposition", hvor en række fjender af styret præsenteres. Skummel læsning. Ligeså skummel er afsnittet Bush-planen, som er USA’s detaljerede plan for overtagelsen af det fremtidige Cuba. Her er det artige sager, der rulles op og inddrager en del "kendte" politikere. Reelt er det en manual til en krigserklæring.

Konklusionen på bogen er, at Obama-regeringen har skiftet taktik, men "det strategiske mål er stadig at etablere et regimeskifte i Cuba". 

"CUBA-USA. 50 års blokade skiller stadig" er en fornem præstation fra Dansk-Cubansk Forening. USA-imperialismens kynisme samt skalten og valten med andre nationers selvstyre udstilles klart og tydeligt. Bogen er let læst, dramatisk og overskuelig. Der er ikke meget tilbage af "de langskæggedes" revolutions-retorik, men derimod ansvarlig politisk ageren, der forsvarer revolutionen med stolthed, solidaritet og mod.  

Dejlig grafisk fremstilling, god kronologi fra 1482 til 2015, fine illustrationer, spændende litteraturliste og hjemmeside-adresser og et let tilgængeligt sprog.

Bør læses at alle Cuba-venner, antiimperialister og historisk interesserede. Kan varmt anbefales og kan købes for en slik.