Holdet bag forestillingen Shakespeares Samlede Værker kommer nu med en helt ny forestilling om den samlede Danmarkshistorie. De slår ned på alt fra oldtidens flinteøkser til vikingetid, stavnsbånd, romantik og industrialisering.

Der mangler en rød tråd og sammenhæng i stykket. 

Halsløs gerning, vil mange nok sige. Ja, man må nøje vælge de skelsættende historiske udviklingstrin og begivenheder med omhu. Det lykkes dog ikke særlig godt i denne forestilling. Synd, fordi historieløsheden er omfattende i store dele af samfundet. Tekstskriver Line Knutzon skal derfor have tak for at have forsøgt at råde bod på underskuddet.

Men instruktøren Nikolaj Cederholm har desværre valgt at binde forløbet op i en nærmest slap-stick-agtig form, en "falden-på-halen-komik", der ikke dur. Dog er Anders W. Bertelsen ret sjov som Neanderthaler, og de tre skuespilleres rappe replikskifter er imponerende. Men det redder ikke stykket.

Der mangler nemlig en rød tråd og sammenhæng. Det er selvfølgelig for meget forlangt, at Line Knutzon – med sin kulturradikale familiebaggrund – skal tage udgangspunkt i en historisk materialistisk fortolkning af historien.

Men hvorfor vælge at omtale Dannebrogs nedfald fra himlen i 1219 i Slaget om Lyndanisse i stedet for Septemberforliget i 1899, der cementerede kapitalisternes ret til at lede og fordele arbejdet i Danmark?

Det undrer også en anelse, at hun nævner Bells opfindelse af telefonen i 1876 fremfor Den Russiske Revolution i 1917, der – udfra vores synsfelt – var den absolut vigtigste historiske begivenhed i det 20. århundrede. Den blev slet ikke bliver nævnt, selv om den havde enorme konsekvenser også for Danmark og arbejderbevægelsen.

En vellykket scene er dog dér, hvor Anders W. Bertelsen som arrogant jernaldermand "opfinder" den private ejendomsret til et stykke jord, som en forvirret Nicolaj Kopernikus pludselig ikke må træde på.

Men alt i alt. Det er ikke særlig underholdende at lave skuespil over en 5. klasses historiebog!