Det er i dag almindelig kendt, at det danske sundhedsvæsen er presset på mange parametre, og ikke længere kan bryste sig af at være ”verdens bedste sundhedsvæsen”.

Bogen er et interessant og velargumenteret input fra én, der kender systemet indefra. Der er tyngde i argumenterne. 

For de ansatte i sundhedsvæsenet er det frustrerende, fordi vi her i landet på mange måder har viden til at gøre det bedre, end hverdagen rummer muligheder for. Som noget meget positivt har en række læger – ikke mindst en række overlæger – de senere år taget bladet fra munden og kritiseret udviklingen. For nylig også Liselotte Højgaard, der er klinikchef overlæge på Rigshospitalet samt professor på Københavns Universitet.

Liselotte Højgaard har skrevet en lille bog med titlen "Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?". Her fokuserer hun på nogle kerneområder.

Ét område er ledelsen af hospitalerne, hvor hun påpeger, at hospitalsledelse og sundhedsfaglighed gennem de senere år er blevet skilt fra hinanden og med fagligheden som taber. Ansvaret for behandlingen ligger hos de sundhedsfaglige, men magten til at lede hos djøf’ere oftest uden sundhedsfaglig og forskningsmæssig kunnen. I stedet efterlyses tillid, frihed, fleksibilitet og faglighed.

I et andet afsnit gennemgås udviklingen af det danske sundhedsvæsen, fra de små lokale sygehuse til de kommende supersygehuse. Udviklingen præsenteres på godt og ondt. Region H’s nye IT-satsning – Sundhedsplatformen – får også nogle krasse ord med på vejen.

I et sidste afsnit drages der paralleller fra forfatterens studiebesøg i Holland og Tyskland, hvor hun har besøgt hospitaler, hvor det er fagligheden, der styrer.

Det er igen og igen den røde tråd i bogen som vejen til målet: verdens bedste sundhedsvæsen.

Bogen er et interessant og velargumenteret input fra én, der kender systemet indefra. Der er tyngde i argumenterne. Målgruppen må være politikere, ledere indenfor sundhedsvæsenet med flere. Bogen er absolut nemmest at læse, hvis man kender noget til sundhedsvæsenet i forvejen.