Lawless er baseret på Matt Bondurants bog The Wettest County in the World, som er en fiktionaliseret beretning om hans families tid som hjemmebrændere i Franklin County, USA. John Hillcoat har instrueret filmen, som Nick Cave har skrevet manuskript til.

Tidligere har Hillcoat og Cave med succes arbejdet sammen på den australske outback-western The Proposition (2006) og den apokalyptiske The Road (2009), der begge udspiller sig i golde, gudsforladte miljøer, hvor det ikke kun er skurkene, der har gule tænder og fedtet hår.

Æstetikken er anderledes renskuret i Lawless, som er henlagt til Virginias frodige bjerglandskaber, hvor vi følger de tre myteomspundene Bondurant-brødre, der driver en populær forretning med at sælge deres spiritus.

De to ældste, Howard (Jason Clarke) og Forrest (Tom Hardy), overlevede henholdsvis 1. verdenskrig og den spanske syge, og denne hårdførhed har affødt en myte om, at de er umulige at slå ihjel.

Filmens fortæller, den yngste bror Jack (Shia LaBeouf), har store kvaler med at træde ud af deres skygge, men hvad han mangler i barskhed, har han i ambitioner. Lederen, Forrest, insisterer derimod på at bevare den relativt fredelige forretning, som den er.

Tom Hardy formår igen at imponere med en karakter, der foretrækker at kommunikere ved hjælp af tvetydige grynt.

Freden spoleres dog, da den korrupte FBI-agent Charlie Rakes (Guy Pearce) ankommer fra Chicago for at tilrane sig en bid af kagen.

Det følgende opgør er omdrejningspunktet i en ofte nervepirrende historie, der dog sjældent afviger bemærkelsesværdigt fra genrens konventioner. Det medvirker måske til, at filmen taber lidt af pusten undervejs.

Men det naturskønne hillbilly-miljø er forfriskende i en genre, som traditionelt er placeret i dekadente storbymiljøer, og Cave er tydeligvis på hjemmebane her, hvor jargonen og det veltegnede persongalleri snildt kunne have optrådt på hans nok mest berømte album, Murder Ballads.

Rollerne er stærkt castede. Shia LaBeouf, der også i det virkelige liv har haft svært ved at ryste sin drengede udstråling af sig, er et klogt valg som lillebror Jack, og Tom Hardy formår igen at imponere med en karakter, der foretrækker at kommunikere ved hjælp af tvetydige grynt.

Skurken Charlie Rakes grænser til det karikerede, men Guy Pearce er en nydelse som flamboyant sadist.

Alt i alt overstråler filmens kvaliteter de små anmærkninger, og man må glæde sig over, at det næppe er det sidste, vi ser fra duoen Hillcoat og Cave.