Narkokrigen i Mexico trækker lange tråde ind politi, militær og statsapparatet. Det ved vi godt.

Men hvad det betyder for en lille familie langt ude på landet i Mexico, der bare vil have fred og ro med deres drømme om fremtiden og kærligheden? Det er ikke hverdagskost i nyhedsmedierne.

Filminstruktøren Amat Escalante er sprunget hovedkulds ud i den ende af begivenhederne med filmen "HELI". Hvad gør Heli, en ung knægt og familiefar i Mexico, når han finder ud af, at han hverken kan stole på politiet, anti-narkoenheden eller myndighederne?

Det vidste Heli nok allerede, da han skaffede af de to pakker kokain af vejen , som hans lillesøster og dennes kæreste havde gemt med den hensigt, at salget skulle bringe dem væk fra dette liv.

Heli og hans far passer deres arbejde på den nærliggende japanske bilfabrik, Helis kone passer den lille og hjemmet , mens Helis lillesøster passer skolen.

Lillesøsteren er kærester med Beto, som bliver trænet i det halvmilitære anti-narkokorps. Beto er med sine sytten år noget ældre end lillesøsteren, hvilket bekymrer Heli meget.

Indenfor et døgn skal de dog opleve at blive fuldstændig knust som mennesker i den grådige krig om narko. Ikke af narkosælgerne, men af anti-narkokorpset og politiet. 

Bortførelse, mord, tæsk, tortur, seksuel udnyttelse for synet af andre børn, der samtidig oplæres i at være bødler, hører til blandt de rå scener i filmen.

Det er ikke for sarte nerver, men til gengæld har instruktøren taget fat om at vise, hvad det gør ved børn og unge, hvis der ikke bliver sat en stopper for den vold. Hvad betyder det for en hel generation, for et helt lands fremtid?

De unge drømmer om kærlighed, liv og eventyr, men volden i Mexico ødelægger de unge, mens de er i blomst.

Der er ingen underlægningsmusik i denne film. Filmens begivenheder og kontraster give så rigelig mulighed for at finde stemningen selv.

Forhåbentlig kommer debatten til at handle om at få stoppet volden, og ikke om det moralske i at kunne vise så rå scener i en film.