Krigens Aftryk

Forleden dag faldt min vej forbi Frederikssund. Jeg fik derfor mulighed for at besøge J. F. Willumsens Museum, der danner rammen om kunstnerens farvestrålende malerier. I total modsætning til den kendte Willumsen, så ser vi en helt anden side af ham i særudstillingen Krigens Aftryk.

Museet har gjort den genistreg at sætte Willumsens grafiske værker fra første verdenskrig sammen med Jan Grarups sort-hvide fotografier af krigens gru inden for de seneste godt 10 år. Foto fra konflikterne i Afrika, men også fra bl.a. Gaza og Afghanistan. Fotos der viser kvinder og børn som krigens ofre.

J. F. Willumsen boede i Sydfrankrig under første verdenskrig. Med krigens udbrud blev det umulig for ham som tidligere at få sendt malerier og skulpturer til Danmark. Hans løsning blev at kaste sig over grafikken. De grafiske blade kunne rulles sammen og sendes hjem uden de helt store problemer.

Med det sort-hvide kom også skildringen af krigens ubarmhjertighed. En dokumentation af hvordan krigens ofre i stor grad er civilbefolkningen. To grafiske værker har ætset sig fast i min hukommelse. Det ene er Invasionen, der viser hvordan tysk kavaleri uden skrupler tramper civile belgier ned. Et andet er Miss Edith Cavells Martyrium, der viser tyskernes henrettelse af en engelsk sygeplejerske i Belgien. Hun havde skjult sårede engelske soldater. Det kostede hende livet.

Udstillingen viser også, hvordan Willumsen er inspireret af Goyas grafiske teknik og indhold. Man kan sige, at der går en lige linje fra Goyas beskrivelse af krigen over Willumsen og til Grarups nutidige foto. Emnet er det samme. Gruen er den samme. Og virkemidlerne og udtryksformen er trods flere hundrede års mellemrum stort set dem samme.

Alt i alt en god udstilling, der giver plads til eftertanke. Når man ser udstillingen kommer man uvilkårlig til at tænke på Griegs ord: ”Krig er foragt for liv. Fred er at skabe”. En rigtig god udstilling. Titlen kunne passende ændres til "Afsky for Krig".