Køb et Skype-fastnetnummer, og alle kan ringe til dig for 15 øre i minuttet
af Michael Rützou
Det er ikke længere nogen nødvendighed, at man har en computer eller benytter sig af IP-telefoni-programmet Skype, for at man kan komme i kontakt med Skype-brugere.
I foreløbigt otte lande kan skypebrugere købe et telefonnummer, som almindelige telefoner kan ringe op til. I Danmark har TDC gennem sin finske afdeling af Song Networks indgået en aftale med Skype, så der nu også tilbydes danske numre. Servicen koster 74 kr. (10 Euro) for tre måneder eller 224 kr. (30 EURO) for et år. Desværre er det ikke jo stadig ikke muligt at have et internetabonnement hos TDC uden samtidig at have et fastnetabonnement, så TDC må siges at have dækket sig ind.
Med Skype, så er det destinationen, du ringer til, der er afgørende - hvor du sidder i verden er underordnet. Hvis du ringer til et Skype-nummer er i et af 22 udvalgte lande, koster det 15 øre i minuttet (20 Euro cent), Prisen for opkald fra Skype til en mobiltelefon er dog på 1.68 kr. i minuttet (0.225 Euro).
www.skype.com
Enhedslisten vil ekspropriere TDC
Et nyt udenlandsk opkøb af TDC lurer i kulissen, men nu har Enhedslisten stillet forslag om, at firmaet skal eksproprieres, da det med en markedsværdi på 53,4 milliarder kroner er urealistisk at få tilbage på statslige hænder.
Formålet med et statsligt TDC skal ifølge Enhedslisten bl.a. være med til at sikre gratis bredbånd til alle.
Også mange fejl i Firefox
Internet Explorer har længe været under anklage for at have alt for mange sårbarheder og direkte sikkerhedsfejl, men ifølge Sikkerhedsfirmaet Symantec, så er Firefox ikke meget bedre.
Symantec fandt næsten dobbelt så mange fejl i Firefox end i Internet Explorer i sidste halvdel af 2004 - til gengæld er Firefox bedre til hurtigt at få udbedret skaderne, og Explorer kan stadig bryste sig af at have flest alvorlige fejl.
Næse til antipirater
Advokat Torben Steffensen fra Antipiratgruppen/Johan Schlüters Advokatkontor har fået en næse af Advokatnævnet for at tilsidesætte 'god advokatskik' og for at gå videre, end 'hvad berettiget varetagelse af klientens interesser har tilsagt'. Johan Schlüters advokatkontor overtog Antipiratgruppen efter de tidligere bestyrere, Bech, Bruun og Dragsted, tilbageholdt en 14-årig uden at han hverken fik forældre, værge eller advokat til hjælp.
Men overgrebene er fortsat. I Keld Bachs tilfælde drejer sagen sig om hans hjemmeside, hvor man i en artikel kunne finde et link til en anden side, der oplyste om, hvordan man andre steder kunne downloade et bestemt musikalbum ('The Grey Album'), der var blevet gjort ulovligt.
Antipiratgruppen krævede i et brev linket fjernet samt, at Keld Bach skulle skrive under på at have begået noget ulovligt. Ellers ville han blive slæbt i retten og stillet overfor et uhyrligt erstatningskrav.
Nu har de indkasseret en næse og leveret en offentlig undskyldning, men praksis forsætter tilsyneladende ufortrødent.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278