Et historisk drama med politikere og embedsmænd i hovedrollen - samt folket som statister.

af Klaus Haase
I indledningen til bogen 'Danmark i det tyske storrum' nævner forfatteren Steen Andersen en af statsminister Staunings vigtigste taler, som foregik i studenterforeningen den 8. marts 1941. Den havde overskriften 'Tidens politiske opgaver', og dens budskab var, at Danmarks økonomi skulle tilpasses 'den tyske nyordning af Europa', som forventedes at ville blive iværksat af et stærkt Tyskland.
Det skal naturligvis ses i lyset af, at Tyskland på dette tidspunkt gik sejrende gennem verden. Man skulle holde på den rigtige hesté Det fremhæves, at netop embedsmændene spillede en væsentlig politisk rolle i politikernes samarbejdspolitik med tyskerne. De påtog sig simpelthen den opgave at formulere en handelspolitisk tilpasning.
Bogen handler om årene 1940-41, fordi historikeren Steen Larsen ønsker at beskrive den tid, da den tyske dominans over Europa var på sit højeste. Udenrigsminister Scavenius spillede en af hovedrollerne i dramaet sammen med statsminister Stauning. Embedsmændene spillede nogle yderst væsentlige biroller - og bliver man i drama-billedsproget kan man sige, at adskillige af disse danske embedsmænd må have nomineret sig selv til en 'Bodilpris', da det på mange måder var dem, der, om end indirekte styrede dramaets handling.
Folket var, som så mange gange før i historien, reduceret til tilskuere til dramaet, eller skal man sige statister..? Deres medvirken var som den arbejdskraft, der blev iværksat i form som 'beskæftigelsesprojekter' i såvel offentligt som privat regi, der blev sat i gang, delvis for at takle arbejdsløsheden, dels som led i samarbejdet med tyskerne, som man jo så som herrer i et kommende 'Neuropa'. For at understrege befolkningens rolle som statister i dramaet, skal nævnes, at forfatteren i bogen omtaler, at udenrigsminister Scavenius aldrig forstod og anerkendte, at der i et flertal af befolkningen var en modstand mod hans politiske kurs. Efter krigen skal Scavenius have forsvaret sin samarbejdskurs med, at : 'Det var kun nogle få tusinde som mistede livet i Danmark under besættelsen, og ikke som i Holland 160.000' (side 55). Man må altså i Scavenius` logik se ham som en pragmatisk og strategisk udenrigsminister, der beskyttede folketé

Danmark med på 'nyordningstoget'
En kvalitet ved Steen Andersens bog er, at han i klammer beskriver de forskellige embedsmænds karriere/skæbne både før, under og efter det tidsrum som er bogens univers. Vi får indblik i hvordan de har bygget en karriere op, hvordan de spillede deres rolle under forhandlingerne om økonomisk samarbejde med de tyske magthavere som sendebud og medspillere for politikerne. Men vi får også et indblik i, hvordan de blev brugt som syndebukke - efter krigen - fordi de havde påtaget sig rollen som koordinatorer af 'nyordningstoget'. En enkelt af dem meldte sig endda ind i nazistpartiet, hvilket resulterede i fratagelse af pension og total degradering efter krigen. Andre slap billigereé
'Nyordningstogets' køreplan var delvis et nedsat politisk udvalg for økonomisk samarbejde med Tyskland, man kan tale om en 'tænketank', desuden var der det rådgivende handelspolitiske udvalg, der tog sig af daglige praktiske spørgsmål vedrørende landets økonomiske politik. Tidsmæssigt 'kørte toget' fra en periode med told- og møntunionsforhandlinger i juli/august 1940 frem til opløsningen af 'udvalg for økonomisk samarbejde med Tyskland' foråret 1941.

Kollaboration - et historisk begreb
Et af de mest benyttede begreber i bogen er ordet kollaboration, hvilket ikke skal forveksles med begrebet kollaboratør= værnemagere, østfrontfrivillige, stikkere.
Begrebet kollaboration, der går gennem hele bogen som en ledetråd, betyder: 'Neutralt samarbejde, som havde til hensigt at opretholde eller udvikle en magtposition, der kunne bygge på politisk, administrativ eller økonomisk indflydelse'(side 22). Begrebet er ifølge Steen Andersen indført i dansk historieskrivning med Hans Kirchhoffs doktordisputats 'Augustoprøret 1943'.
Den 17. september 1940 trak Stauning samarbejdslinien op ved at give udtryk for, at Danmark som nabo til Tyskland måtte indrette sig med fremtiden for øje. I forlængelse af dette, konkluderes, at administrativ kollaboration var nødvendigt som et minimum af samarbejde med besættelsesmagten, og embedsværket kom til at udgøre en hjørnesten i kollaborationen.
Ved besættelsen kom udenrigsminister Scavenius, ifølge forfatteren, til at indtage rollen som vigtigste instrument i udformningen og formuleringen af kollaborationspolitikken. Centraladministrationen blev inddraget i den politiske proces, ved at den medvirkede i såvel de værdifordelende aktiviteter som den centrale regulering. I den såkaldte 'Spejlægklub', som bestod af embedsmænd, samt Scavenius og trafikminister Gunnar Larsen, blev der under indtagelse af spejlæg diskuteret, analyseret reaktioner og nye tiltag.

Gang i erhvervsliv og beskæftigelse
Det er en gammel kendt sag, at Danmark under krigen fungerede som forsyningscentral for Tyskland med landbrugsvarer, og i et 'kommende tysk Storrum' havde Danmark også helt klart en rolle som landbrugsland i 'Neuropa' (ligeledes i dag kan det komme til at se dystert ud med den danske selvstændighed, hvis EU grundloven bliver vedtaget). Det er også en gammel kendt sag, at mange danskere blev sendt på tvangsarbejde til Tyskland, med truslen om at understøttelsen ellers ville blive taget fra demé
Forfatteren fortæller, at Statsminister Stauning erklærede, at der ikke var nogen reel grund til at holde igen med beskæftigelsesprojekter, som ville gavne den tyske besættelsesmagt. Overvejelser om at modernisere Kastrup Lufthavn, som også blev benyttet af det tyske luftvåben, begyndte for alvor at tage form i januar 1941. Der blev igangsat motorvejsprojekter, og rent faktisk fik Danmark forbedret sin infrastruktur under krigen. Spørgsmålet om en forbindelse over Femer Bælt var også en del af et større plan om anlæggelse af motorveje. Firmaer som 'Christiani og Nielsen, 'Højgaard og Schultz' samt 'Kampmann, Kierulff og Saxild nævnes i den forbindelse af forfatteren.
Det betydeligste af alle tyske motorvejsprojekter var Tysklands anlæggelse af en 7000 km Reichsautobahn, som ville binde hele det 3. rige sammen med resten af Europa. Knud Højgaard skulle ifølge forfatteren have peget på det fascistiske Italien som et land, der havde vist handlekraft med anlæg af 480 km autostrada allerede i 1924. I det øvrige Europa var man begyndt at lade sig inspirere af udviklingen i de to lande, derfor var det på tide, at Danmark fulgte trop og anerkendte betydningen af fremtidens vejnet. Som led i de tekniske forberedelser blev en delegation bestående af ingeniører fra teknisk central og DSB sendt på studierejse i Tyskland for at studere de tyske autobahnprojekter
På side 152 i bogen vises et billede fra indvielsen af Fugleflugtslinien 14. september 1941(det skal nævnes, at arbejdet med Fugleflugtslinien først blev tilendebragt efter en fornyet dansk/tysk aftale i 1958).
Under opgøret med samarbejdspolitikken efter befrielsen, kunne politikere og embedsmænd dække sig ind med, at man ved befrielsen havde opnået en sidegevinst ved erhvervslivs og det offentliges samarbejde med tyskerne: Der var udført arbejde på 20,5 km motorvej og 14 km jernbane. Med de store beskæftigelsesprojekter havde Danmark fået en mere end halvt færdig motorvejsstrækning, og sammen med anlæggelsen af flyvepladserne, blev dansk infrastruktur moderniseret som en følge af besættelsen.

Dansk Tysk forening
Dansk Tysk forening blev oprettet på officiel dansk foranledning den 24 Juli 1940 efter forhandlinger i udenrigsministeriet. Man kan tale om et ideologisk charmeoffensiv i forhold til befolkningen, der som statister så til, hvordan 'venskabet blomstrede mellem danske og tyske personer i de øverste lag'éForeningen havde god støtte i dansk dagpresse og der blev bragt rigelig med omtale i dagbladene efter foreningens arrangementer. Foreningens første foredragsarrangement den 10 september 1940 blev også transmitteret af Statsradiofonien.
Efter befrielsen forklarede aktørerne omkring initiativet, at det havde været hensigten at skabe en institution, hvor den politiske elite kunne møde tyskerne under afslappede forholdé

Hyldest til tysk planøkonomi
I maj 1941 og til og med marts 1945 udkom et socialdemokratisk månedstidsskrift 'Globus' hvis skribenter overvejende var socialdemokrater fra partiets venstrefløj. Fælles for dem alle var, at de hyldede den tyske planøkonomi. Stauning bakkede op om tidsskriftet. Tidsskriftets rolle var på samme tid at være fuldt loyalt overfor socialdemokratiet samtidig med at det skulle vise nyordningssympatier. Den senere statsminister Krag tog i tide afstand fra kredsen omkring tidsskriftet. Han forlod projektet allerede i november 1941, da han godt kunne se, hvor det bar hen.
Af navne som stod tidsskriftet last og brast til det sidste kan nævnes Harald Bergstedt, der startede som socialdemokrat men endte som nazist. Kontorchef i Arbejderbevægelsens erhvervsråd Niels Lindberg var som flere daværende socialdemokrater optaget af planøkonomi, og han deltog i tidsskriftet Globus` diskussion om planøkonomi. Efter befrielsen blev Lindberg gjort til syndebuk, og indklaget for en æresret, der måtte frafalde sagen. Alligevel blev Lindberg afskediget fra sin stilling i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og stemplet som kollaboratør (s.219 Stauning, afsnittet: globus og nyordningen).

Samarbejde med besættelsesmagten
Der er ingen tvivl om, at hovedaktørerne i samarbejdet med besættelsesmagten, politikerne, embedsmændene - og erhvervslivet/arbejdsgiverne for de flestes vedkommende havde pragmatiske motiver til at deltage i samarbejdet.
De danske planer om organisering af Danmarks økonomi i et Europa under tysk førerskab blev aldrig realiseret. Flertallet af hovedaktørernes motiver med samarbejdspolitikken var at sikre selvstændigheden på det politiske og kulturelle område. Der var altså tale om pragmatisk tilpasning.
Steen Andersen indleder sin bog med at skrive, at historien altid skrives af sejrherrerne. Jeg synes, at Steen Andersen udmærker sig ved at have bevæget sig ind på historiske aspekter, som nødvendigvis må se dagens lys. Uanset hvad 'sejrherrerne' så måtte mene.
Der er kommet ridser i lakken på den officielle nationalromantiske fremstilling af det lille tapre land, der forsvarede sig heroisk mod tyskerne. Steen Andersen bidrager efter min mening på en god måde til dette.

Steen Andersen: Danmark i det tyske Storrum. Dansk økonomisk tilpasning til Tysklands nyordning af Europa 1940-41. 2. udgave 1. oplag Lindhardt og Ringhof. 315 sider. 149 kroner.

Tilpasning til Tyskland
Historikeren Steen Andersen er en blandt flere unge forskere, der sætter fokus på dansk tilpasning til Tyskland og erhvervslivets rolle under besættelsen. Det sker blandt andet i bogen Danmark i det tyske storrum, der netop er blevet genudgivet. Til efteråret forventer Steen Andersen at være klar med en ph.d. afhandling om emnet.