af Niels Erik Danielsen

Det er maj, den første.Medier snakker om at tørste.Vi taler om, at dyrke.Lægge kræfter i og styrke.Og om de nære ting.Og fremskridt snart i sving.Det handler om at skabe job,ikke en gruppe helt i topog andre i de underste lag,som mærkes, hver eneste dag.Det handler om, at lære,skabe - blive - være.Viden er den enkle magt,ej mekanisk, trampen i takt.Lærdom for alle,vide, vi kan kalde.På en kammerat når du er i nød.Den tanke er langt fra død.Og en løn vi kan leve af,skabt af strejker, så mangen en dag.Klassekampen er ikke død.Hvem vandt og hvem er ikke rød?Samt et sted du kan bo.Bedre billigere boliger, den er sgu` go`.Bekæmp de bolighajer.Samt stråmænd og ækle lakajer.Og der er nye krav.Omhandler menneskets tarv.Vi vil ha` job, hvor vi kan le og grine.Hvor psyken ikke nager som en evig pine.Glem ikke de næreste ting.Dropper vi kulturens kamp er vi ingenting.Spring op og syng en sang.Med tankens kraft og barnlig klang.Teater med sange og spil,vis os det fælles, som mange jo vil.Freden er dog vigtigst af alt.Som livets smukkeste salt.Krigens kræmmere søger profit.De skraber til sig og til sit.Soldater sænk våbnene og kom hjem.Hold for livet en dør på klem.Nogen gir` op og siger et stop,andre laver politik, som var det lidt pop.Styling med tasker og jakkermeninger sorte, og hjertet det hakker.Det måles og vejes, hvordan vi tanken præsenterer,mens reaktionen i slips og Armani nu marcherer.Brug mangfoldighedens lære,en flygtning kan nemt et rødt flag bære,lad tanken sive rundt og op og ned,tanken bygget på det - vi og os - nu ved.Samlet forenet og fælles,en eftertid, hvor det klart fortælles.Det herrens og kvindes år 2005.Hvor vi med fynd og med klem.Som individer for den nye dag.Med nuancens stærke og klare sag.Vi udfolder visionære faner.De historiske røde vaner.Samfundet skabt på solidaritetens tanke.Fremtiden formes på fællesskabets planke.