Det nye danske stykke ¤¤Hvis¤¤ er et elementært spændende drama om en familie, som gennem mødet med døden konfronteres med sandheder og livsløgne.

af John Bruun
Vi kommer ind i teaterrummet gennem en lang entre. Tøfler og gummistøvler på gulvet langs denne ene væg. Her hænger Storm P.-tegninger side om side med børne-skrablerier og malerier.
Entreen munder ud i en dagligstue i tresser-stil. I det ene hjørne en stor læderhjørnesofa, fjernsyn og sofabord. I den anden ende et teaktræs-spisebord. I baggrunden en stor rude ud til haven - og midt i det hele en hospitalsseng. I sengen ligger en kvinde, som er langt væk - i koma.
Det er konen, som er kommet hjem til manden i påsken, hvor hans to voksne børn har inviteret sig selv på familieferie nogle dage. De skal hygge sig i familiens skød - og mor skal være med, selvom hun vist aldeles ikke er med på noget som helst, men langt væk.
Der er lagt op til et moderne familie-drama, og det er hvad, vi får. Det er både tankevækkende, underholdende, skarpt og dramatisk.

Livsløgne
De to voksne børn, Charlotte (Trine Pallesen) og Morten (Thomas Levin) er enige om, at det er godt at have mor (Hanne Dabelstein) hjemme. De håber begge på, at hun skal blive rask, og deres forældre skal leve sammen som (de troede, de levede) før. Det er også det eneste, de er enige om.
Charlotte vil gerne lave en film om det stærke forhold mellem hende selv og moren. Hun vil gerne flytte hjem en periode for at optage filmen. Den skal samtidig have noget med healing og tro at gøre.
Både Morten og far Helge (Claus Bue) synes, det er en dårlig ide, som kun handler om, at Charlotte vil promovere sig selv og slå plat på at lave en film om noget, som bygger på en løgn.

Lam påskehygge
Far Helge synes slet ikke, at moren skulle have været hjem. Han har en helt anden plan med sit liv. Han vil sælge huset og videre. Det har han af flere grunde stor forståelse for hos morens bedste veninde Mona (Jannie Faurschou), som også kommer til påskehygge. Men det smadrer børnenes illusioner.
Det bliver til et opgør om både fortiden og fremtiden.
Skeletter vælter ud af skabene. Og alliancer opstår og nedbrydes på kryds og tværs i den lille familie i nogle dialoger, der er skruet gevaldigt godt sammen af dramatikeren Thor Bjørn Krebs.
På sidelinjen står Mortens teenage-agtige kæreste Tina (Lykke Sand Michelsen). Hun tillader sig naivt at sige nogle usagte sandheder. For eksempel om værdien af at have den 'påske-lamme' mor som centrum i stuen.

Jagt på tro(skab)
Hvis er et godt drama, som både handler om jagten på åndelige og faste værdier. Om jagten på noget større at tro på og nogle mennesker at hænge sammen med. Kærlighed mod ensomhed.
Det er elementært spændende fra første til sidste scene.
Claus Bue er eminent som den rolige far, der gerne vil lade børnene leve med deres illusioner, men samtidig er urokkelig i sin tro på, hvad der er rigtigst at gøre for at få et godt liv.
Trine Pallesen og Thomas Levin står godt som hinandens modpoler, der er fulde af søskende-irritation, men samtidig forstår hinanden og gennemskuer modpartens interesser.
Jannie Faurschou fremstår som veninden med en stor dybde. På overfladen kvidrende og selskabelig og parat til at gyde olie på rørte vande og skabe god stemning, som en god værtinde, men hvis den taktik ikke holder, har hun et andet lag, der både rummer mere menneske-kundskab, skarphed og store følelser. Lykke Sand Mikkelsen fuldender indtrykket af et godt sammenspillende ensemble.

'Hvis' af Thor Bjørn Krebs opføres af Teater Grob i Kanonhallen indtil den 11. maj. Medvirkende: Claus Bue, Hanne Dabelstein, Trine Pallesen, Lykke Sand Michelsen, Jannie Faurschou. Instruktion: Niels Anders Thorn, Scenografi: Marianne Nilsson.