Fejringen af 60 årsdagen for den danske befrielse, billedkunst og eksperimenterende musik gik op i en højere enhed på Aabenraa havn den fjerde maj.

af Lise Blom
Om aftenen den fjerde maj sætter vi lys i vinduerne for at fejre befrielsen for 60 år siden. I Aabenraa kom der ekstra blus på lyset, da kunstnergruppen Tura Ya Moya forvandlede havnens grå siloer til lysende billedsøjler. Da mørket faldt på, mødte folk talstærkt op mellem havnens grusbunker og en gruppe skibssvejsere, der sendte regnbyger af gløder ud over et stort metalskelet. Et fakkeltog i anledning af befrielsesjubilæet blandede sig med festende teenagerne fra gågadens byfest. Sidstnævnte begyndte at falde til ro, da første del af arrangementet gik i gang med en tale, sang af den unge Liv Thastum og koret fra Aabenraa Statsskole.
Folk kom til arrangementet fra begge sider af grænsen ligesom kunstnerne i Tura Ya Moya.
Tura Ya Moya, der i dagens anledning bestod af Karen Thastum, Udo Erdenreich og Tom Horn fra Berlin og Hanne Rømer fra Aabenraa, gav deres bud på, hvordan man kan fejre fjerde maj og samtidig fokusere på, hvad ordene fred og frihed egentlig betyder.
Udgangspunktet var en klassiker, hvor den anden strofe lyder:
Kanskje du spør i angst,udekket, åpen:hva skal jeg kjempe medhva er mitt våpen?
'Til Ungdommen' hedder digtet af Nordahl Grieg, som alle kender som sangen Kringsat av fjender.
Men der var ikke lagt op til fællessang på havnekajen, da det kendte digt i dagens anledning havde fået en ny melodi.
Ordene og budskabet om fred og samhørighed fik nyt liv i Tura Ya Moyas musikalske nyfortolkning. Musikken boblede af friskhed og forår, mens Karen Thastum og Hanne Rømer tostemmigt sang de tankevækkende strofer. På siloerne dukkede meterstore projektioner af teksten op i billedkompositionerne.
Krig er forakt for liv.Fred er å skape.
De ord vi kender så godt, kunne vi som publikum opleve på ny. Og bifaldet var stort, da Tura Ya Moya både indledte og afsluttede koncerten med nummeret.
Knus det! I livets navnskal urett falle.Solskinn og brød og åndeies av alle.Vi vil ta vare påskjønnheten, varmensom om vi bar et barnvarsomt på armen!
Gruppen spillede også andre sange, hvoraf en havde hentet sin inspiration i den berlinske kabarettradition, før Hitler tvang verden ud i ragnarok. I en anden var hovedinstrumentet den mystiske theremin, som man spiller ved at bevæge hænderne i luften hen over instrumentet. Det fik Udo Erdenreich til at ligne en blanding af en tryllekunstner og en åndemaner, som han formede lydbølgerne med hænderne. Om det var for underligt for sønderjyderne, eller om det bare var på det tidspunkt, hvor en del gav op over for den isnende vind fra vandet - resultatet var, at den ældre halvdel af tilhørerne valgte at forlade havnen. Vi, der blev, fik et bedre udsyn og kunne nu endelig se, hvad der foregik på scenen.