Et stenkast fra Jellingstenen - Danmarks dåbsattest - foregik der alverdens vidunderlige synder, som druk, musik og masser af kæresterier. Der var gang i den 17. Jellingfestival

af Rikke G.F. Carlsson
Et imponerende stykke frivilligt arbejde, en mark, et væld af god musik, både overraskende og lidt tryg gensynsglæde, lidt øl og så 6000 mennesker. Ja sådan bager man en musik festival.
Så lige et par dage i telt, lidt solskoldning, hæse stemmer og en masse væske, så er eftersmagen perfekt. Kald det bare kærlighed, - eller kort: Jellingfestival.
Den sidste weekend i maj - for 17. år i træk fortsatte succesen. Desværre var Arbejderens udsendte kun på besøg om lørdagen, men der var festivalen også spillet varm. Scenerne var sat: Hovedscenen, Teltscenen og Alfreds Bøverding samt andre små rundt omkring.
Alfreds Bøverding havde i år et kvindetema kørende. Det var en spændende og hyggeligt scene, hvor både de lokale Dansk Djas spillede og sang sig igennem gamle danske evergreens. Der var de 14 Red Ladies med Jytte Abildstrøm, Daimi og andre fede professionelle og sjove ladies. De trådte i karakter, så teltet jublede. Der var den altid genkendelige Pia Raug, og søndag kom også Søren Krogh med Orkæzter forbi og leverede varen.

Teltscene
På Teltscenen måtte man konstatere at de populære Niarn ikke vandt alle generationernes hjerter, ørepropperne måtte findes frem og forældrene stod stadig uforstående over for fænomenet med det sorte livssyn.
Men til gengæld tog Benny Holst Trio der startede lørdagen op, alle generationer til sig, med sine forrygende nye sange fra sin prisbelønnede cd 'Himlen må vente'. Trods en dårlig forberedelse og introduktion fra konferencierens side overraskede Benny sit gamle publikum og vandt helt nye hjerter. Folk stod bogstaveligt talt og skreg af glæde. Og dette smittede af på trioen, som gengældte med ypperlig musikalitet og varme anekdoter. Vi var solgt.
På hovedscenen leverede Lars Lilholt varen for sit store trofaste publikum, en altid en sikker hest at spille på. Savage Rose fik ikke jyderne til at rykke vildt, men måske var de lammet af benovelse? Savage Rose var solen! Mere er der ikke at sige om den sag.
Fremhæves må også Bandet Juncker sent lørdag, et gadedrengeband der rykker både på dansegræsset og i hjernecellerne, med en stemme der minder om CV-Jørgensen, fed rock, frække og gode tekster. Hold øje med dem - dansk rock når det er bedst.

Vi ses igen
For en københavner som jeg, der debuterede for første gang på denne jyske festival, må jeg sige; Det bliver ikke sidste gang. Og det er ikke kun på grund af musiksammensætningen, men også fordi den rummede så mange generationer. Der var rart at være, rent og hyggeligt og fyldt med personlighed. Alt i alt en fed stemning. Vi ses næste år.

www.jellingmusikfestival.dk