Folkets Hus i Rømersgade gemmer på mange års arbejderhistorie

af Hanne Rosenvold
I dag rummer bygningerne i Rømersgade Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. De helt rigtige lokaliteter til disse institutioner, historien taget i betragtning.
Bygningerne i Rømersgade blev nemlig i sin tid bygget som den københavnske arbejderbevægelses hus. Her fik man for første gang foden under eget bord, som det blev udtrykt. Det skete i 1879, hvor huset stod klar til indvielse.
Behovet havde udviklet sig i årene op til. Den københavnske arbejderbevægelse var i vækst, havde stiftet egen sektion af Internationalen og blev betragtet med frygt fra myndigheders side. Konkret betød det, at bevægelsen fik stadig vanskeligere ved at leje lokaler til sine møder og aktiviteter.
Et byggeudvalg blev nedsat, en indsamling af de nødvendige midler iværksat og selvom vejen var tornet, lykkedes det altså alligevel. I et forsøg på at sikre husets økonomiske grundlag blev der - udover mødefaciliteter - indrettet 18 udlejningslejligheder, en kælderbeværtning og et butikslokale, alt sammen beregnet til udlejning.
Indtil indvielsen af Arbejdermuseet i 1983 lagde lokalerne i Rømersgade gulv til utallige af fagbevægelsens aktiviteter:
* en lang række københavnske fagforeninger havde i årevis deres kontorer her.
* her har været afholdt stribevis af kongresser
* Rømersgade var fast mødested for Arbejdernes Læseselskab af 1879 og for Karl Marx-klubben
* et utal af juletræsfester, valgfester og andre fester er afholdt
* der har været holdt 1. maj møder, strejkemøder og masser af andre politiske og kulturelle møder
Og det har ikke kun været den københavnske arbejderbevægelser, der har brugt lokalerne: i 1883 holdt det tyske Socialdemokrati en hemmelig kongres i Rømersgade, fordi partiet var forbudt i hjemlandet. På denne kongres deltog blandt andet Wilhelm Liebknecht og August Bebel.
Da der i 1910 var international socialistkongres i København blev der også holdt møder i Rømersgade, hvor blandt andet Rosa Luxembourg holdt tale.
Lokalerne i Rømersgade blev bygget som arbejderbevægelsens eget hus. Op gennem historien har der dog været perioder, hvor brugen af lokalerne har været forsøgt begrænset til den socialdemokratiske gren af fagbevægelsen. Således er der, fra et bestyrelsesmøde i 1935, noteret følgende i forhandlingsprotokollen: '.... man enedes om, at formanden underhånden meddelte restauratøren, at vi ikke gerne ser kommunister i bygningen'. Demokratiet havde også dengang sine grænser.
Hele historien om forsamlingsbygningen i Rømersgade kan læses i en ny bog: Velkommen i Forsamlingsbygningen, udgivet i fællesskab af Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Teksten er lidt tør, men bogen er yderst velillustreret og giver mange oplysninger om husets historie.

Nynne Helge m.fl: Velkommen i Forsamlingsbygningen, historien om Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning i Rømersgade 1879-1983, er udkommet, 198 kr.