28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lokale besættelseserindringer

Lokale besættelseserindringer

Tirsdag, 02. august, 2005, 00:00:00

¤¤En thybo søger i gamle spor¤¤ har primært interesse for personer med rødder eller kendskab til Thy-egnen.

Hanne Rosenvold
Blandt de mange udgivelser om besættelsesårene er også en del, hvor datidens aktører fortæller om egne oplevelser. Sådanne fortællinger kan være rigtig spændende og give ny indsigt i vilkårene dengang. Men de kan også være temmelig ligegyldige.
Til denne kategori hører En thybo søger i gamle spor skrevet af Chr. Houmark Hammer, der var aktiv i modstandsbevægelsen i Thy.
Hans fortælling om livet på landet under besættelsen og om oplevelserne i modstandsbevægelsen er blevet til på baggrund af en større samling noter, som blev nedskrevet mens begivenhederne fandt sted. Som pensionist har Houmark Hammer fået tid til at renskrive alle noterne og det er så blevet til 'En thybo søger i gamle spor'.
Som det ikke sjældent ses i sådanne lokale erindringer bærer bogen tydeligt præg af manglen på en redaktør. Det virker som om noterne blot er blevet skrevet rent. Stilen er hakkende, der mangler overblik og fortællingerne fremstår som alt andet end flydende. Samtidig er der ikke gjort noget forsøg på at sætte oplevelserne ind i en større sammenhæng.
Alt i alt gør det bogen temmelig uinteressant for en større kreds. Men der er ingen tvivl om, at personer med rødder eller kendskab til Thy-egnen, vil kunne finde historier af interesse. Måske er det i virkeligheden også primært dem, bogen er skrevet til.

Chr. Houmark Hammer: En thybo søger i gamle spor, Koldby Bogtrykkeri. Er udkommet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. aug. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur