Sommeren bød på sol og et tilfældigt møde med et ukendt band fra Silkeborg.
af Sune Hundebøll
En eftermiddag i sommerferien sad jeg med et par lokalkendte venner på en café i Silkeborg. En af dem møder en bekendt og det viser sig, at han er musiker i et metal band. En uge efter dumper der en demo-cd ind af brevsprækken. Demoen er med bandet Paydown og bærer samme titel.
Musikken, som Paydown fyrer af, er en mellemting mellem trash metal - som den fremstod i de 1990'ere, som bands som Testament var eksponenter for - og traditionel tung rock. Der er ikke så meget fart på, som der var i 1990'erne, til gengæld er der mere plads til melodi. Her og der høres en vis inspiration fra Metallicas to rock-album Load og Re-Load.
Paydown blev danne af N. P. Nielsen og Peter Fredlund i foråret 2004. Siden da har bandet spillet en nogle koncerter i det jyske. Denne sommer besøgte de København i forbindelse med Vesterbro Festival.
På demo-cd'en er musikkerne N. P. Nielsen på trommer og vokal, Jeppe Friis på bas og Peter Fredlund på guitar. Siden indspilningen har Kim Jensen sluttet sig til som trommeslager.
Paydown er ikke nyskabende, men det er ikke sidste gang jeg har deres demo-cd på anlægget. Spiller de live et sted i nærheden, så er jeg der. Jeg har en skummel fornemmelse af, at de fyrer den meget mere af på en scene, end de gør på demoen.
Paydowns demo kan ikke købes i den lokal Fona, men interesserede kan besøge deres site, hvor numrene kan hentes som mp3-filer. På sitet er der mere information om bandet og en koncertkalender.
Paydown: Paydown. Egen produktion. www.paydown.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278