I september forventes EU-kommissionen at fremsætte et direktivforslag, der skal muliggøre at alle mobiltelefoner i EU kan spores med 100 meters nøjagtighed. Samtidig skal alt internet- og teletrafik logges

af Michael Rützou
Det er de sendemaster, som mobiltelefonerne kobler sig på, der kan sladre om, hvor brugeren befinder sig. Indtil nu har det kun været i forbindelse med telefonopkald, der er sket en registrering hos telefonselskabet om, hvor mobilen befandt sig på det pågældende tidspunkt. Med det nye forslag vil det blive pålagt teleselskaberne at registrere hver gang en mobil kobler sig på en sendemast. Det giver politiet mulighed for at følge en persons færden rundt i hele EU, blot deres mobiltelefon er tændt.
Desuden skal teleselskaberne i følge forslaget fremover registrere, hvilken slags tele- og Internettrafik brugerne benytter. Det betyder alle websider eller chatfora, man besøger samt de sms-beskeder der afsendes, fremover vil blive logget.
EU-direktivet er endnu ikke officielt fremsat, men er blevet lækket af lækket af den europæiske borgerrettighedsorganisation Edri. Den har også startet en kampagne mod de nye overvågningstiltag.

Digital Civil Rights in Europe
Skriv under på protesten mod EU-kommissionens forslag

eJour om overvågning
eJour er et onlinemagasin, der produceres og udgives af elever på Danmarks Journalist Højskole. Det er næsten altid spændende læsning og det nye nummer har temaet 'Overvågning'. Det er blandt andet journalisters arbejdsforhold i Kina, overvågning af email og web-surfing i antiterrorens hellige navn, Foreningen Oprørs forbudte appel, offentliggørelsen af statstidende på internettet og borgerne som Big Brother - der tages under behandling.
www.djh.dk/ejour

Biometrisk genkendelse
Til december begynder USA udstedelsen af elektroniske pas, der giver mulighed for biometrisk genkendelse af passets indehaver - for eksempel via ansigtsgenkendelse og fingeraftryk. De amerikanske myndigheder kritiseres fra flere sider for ikke at gøre nok for at beskytte uvedkommende i at aflæse informationerne på chippen.
Det er specielt lufthavne, der allerede benytter sig af biometrisk genkendelse. For eksempel har det tyske Lufthansa gennemført test, hvor passagerer får deres fingeraftryk aflæst ved check-in, der så gemmes i en database. De sammenlignes så med endnu en fingeraftryksscanning inden boarding af flyet.
SAS overvejer at teste en lignende løsning, hvor der dog ikke sker en central registrering af data, men hvor fingeraftryk eller oplysninger om irisen (øjet) gemmes på selve boarding-passet.