¤¤Strings¤¤ er et vidunderligt, barskt og lærerigt eventyr, som fortæller en historie om vores egen verden, hvor frygten bruges til at styre os med

af Niels Ole Nielsen
Strings er noget så 'gammeldags' som en dukkefilm, og hvad skal vi dog med en sådan i disse digital-tider, hvor der kan laves gode og fantastiske eventyrlige animationsfilm? Du kan finde svaret ved at gå ind at se denne film om en fremmed verden, hvor det er marionetdukker, som udspiller et drama, der bevidst ligner og skildrer vores egen verden og dens tilstand.
Når du først vænner dig til dukkerne og de strenge - som er livsvigtige for at forstå historien - som dukkeførerne styrer dem med, bliver det en unik oplevelse at følge eventyret i al sin mangfoldighed. Had, hævn, løgn og magt er udgangspunktet. Menneskelighed, kærlighed og sandhed er forløsningen.
Instruktøren Anders Rønnow-Klarlund har virkelig med Strings skabt et eventyr, som effektfuld får os til at tænke på alverdens samfund, som styres med frygt som middel for at holde folket nede.

Hævn og magtbegær
Hal Tara er hovedperson i dette eventyr. Faderen, Hebalonernes konge, har lige begået selvmord, fordi han ikke længere kan klare, at han på uretmæssig vis har myrdet løs på hebalonernes ærkefjender, zeritterne. Hal Tara må nu tage over for at bryde hadet og hævngerrigheden mellem de to folk, mener faderen.
Der er imidlertid magtbegærlige i hebalonernes elite, der vil modarbejde fred og opretholde tingenes tilstand. Kongens broder Kahro og hans onde trofaste hjælper Ghrak vil have magten og meddeler, at zeritterne har myrdet kongen.
Hal Tara får således ikke kendskab til faderens testamente og må drage ud fra Hebalon - hebalonernes by - for at finde zeritterne og hævne sig på faderens morder. Han forklæder sig som slave og ledsages af sin ven og væbner, krigeren Erito. I sumpene lige uden for byen, ser Hal Tara for første gang de skræmmende spor af rigets historie. Det er et ingenmandsland, hvor et plaget folk lider på grund af, at de har givet deres liv til kongens hær.
Her møder Hal Tara kvinden Zita, som spørger ham, om han er frihedskæmper. Som dække spiller Hal rollen som neutral. Hans had til zeritterne vokser i takt med frygten. Det forstærkes, da venskabet mellem Hal og Erito sættes på hård prøve.
Hjemme i byen har Hals søster og Eritos hustru gennennemskuet kupplanerne rænkespil. De indser, at deres elskede mænd er gået i en udspekuleret fælde. Men kupmagerne har magten i byen, og det kommer de to kvinder til at lide under.
De Tusinde Døde Krigeres Sø er sidste forhindring inden zeritternes lejr. I dette ubarmhjertige islandskab aner Hal Tara en grusom sandhed, hvilket udløser en åben konfrontation mellem ham og Erito. Det lykkes imidlertid Hal at få adgang til zeritternes lejr.
Hal er på dette tidspunkt kommet i tvivl om, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Han møder også en lidenskabelig og dybtfølt kærlighed. Hal Tara står pludselig over for nogle helt nye udfordringeré

Kritik af fjendebilleder
Anders Rønnow-Klarlunds billedside holdes i dystre farver, indtil forløsningen kommer. Det er yderst effektfuldt, at der er overensstemmelse mellem billede og den historie, der fortælles.
Og det er en rigtig god historie, som Anders Rønnow-Klarlund sammen med Naja Marie Aidt har begået. Historien henvender sig helt klart til vores egen tid og historie. Den forholder sig meget kritisk til vor verdens tilstand med konstruerede fjendebilleder - en verden hvor eliten styrer ved at plante gift, som fylder os med frygt, fordomme og løgne, som bliver gentaget et tilstrækkeligt antal gange, så de bliver betragtet som sandhed.
Med andre ord springer kritik af Irak-krigen, terrorlister og -love lige ind på nethinden, når denne historie ruller hen over det store lærred.

Strings. Instruktion: Anders Rønnow-Klarlund. Manuskript: Naja Marie Aidt og Anders Rønnow-Klarlund. Premiere i dag.