Flemming Jensen vil tænde debattencEn musical om Irak-krigen - kan man det? Selvfølgelig, mener Flemming Jensen, medforfatter til og instruktør på musicalen ¤¤Let`s Kick Ass¤¤, der spidder krigspolitikerne med humorens skarpe våben

- Nu skal i bare se noget skægt!
Flemming Jensen tramper med hastige skridt op ad trappen til førstesalen på Nørrebros Teater. Runder hjørnet og slår ud med armen:
Hvad siger I så - er det ikke fantastisk?
På en lille hylde på væggen står en whiskyflaske med labelen 'Brouchladdich'. På den er med store bogstaver trykt ordene 'Weapon of Mass Distinction'.
- Flasken stammer fra et lille skotsk bryggeri. Det bliver udspioneret af USA`s efterretningsvæsen, fordi de var bange for at de bryggede masseødelæggelsesvåben. Ifølge amerikanerne er der næsten ingen forskel på at brygge whisky og fremstille kemiske våben. Er det ikke bare langt ude? Så forstår man godt, at de kunne hævde at have fundet masseødelæggelsesvåben i Irak...
Arbejderen har opsøgt skuespilleren, instruktøren, forfatteren med mere Flemming Jensen få dage før premieren på 'Let`s Kick Ass' En rablende satirisk musical om Irak-krigen, med Anders Fogh Rasmussen og George Bush som hovedaktører. Og med Flemming Jensen som medforfatter og instruktør.

Det er som om vi er gået i krig med venstre hånd.
- Det kan da godt være at der er nogen der bliver gale i skralden. Men det er ikke stykket, der er kontroversielt. Men derimod det, stykket handler om, siger Flemming Jensen.
- Jeg bilder mig ind at vi ikke har skrevet en hadsk forestilling. Men en forestilling der mener og prøver at påvise at det var forket, det der skete, da Danmark for første gang i generationer tog del i en angrebskrig mod et andet land. Det mener vi kke gik ordentligt til, understreger Flemming Jensen og forklarer, at stykket er blevet gennemtjekket af eksperter for faktuelle fejl.
- Og dem der var, er blevet rettet. Men selvfølgelig er det et partsindlæg. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er imod en regeringsbeslutning. Men det er vel at mærke en beslutning der baserer sig på 61 af Folketingets medlemmer, and no more. Så ved jeg godt, at der var 68 folketingsmedlemmer, der lurepassede og blev væk, hvilket jeg synes er en skandale ved en så fuldstændig afgørende beslutning. Det er som om vi er gået i krig med venstre hånd.

Hvis der er den apati overfor den politiske beslutningsproces, så er demokratiet ved at afgå ved døden.
Flemming Jensen fortsætter med 'Let`s Kick Ass' sin skarpe kritik af politikere og de politiske beslutningsprocesser, som også kendetegnede 'Spindoctor' og hans stand-up-causeri, 'Spindoctor solo'. Men han vrider sig lidt ved betegnelsen 'politisk teater'.
- Jeg vil hellere kalde det 'moralsk teater'. Det ved jeg godt ikke sælger billetter. Men det chokerer mig, at at jeg efter al min research ikke kan komme til anden konklusion, end at min statsminister og min udenrigsminister, som jeg helst ville være glad og stolt af, at de med vilje har sagt noget forkert fra Folketingets talerstol.
- Hvis vi bare siger, 'ja, det ved vi godt, men det er jo politik, så vi kan vel ikke forvente andet' - hvis der er den apati overfor den politiske beslutningsproces, så er demokratiet ved at afgå ved døden. Og det er jo livsfarligt. Derfor er jeg simpelt hen nødt til at lave det her.
- Det jeg vil, er at vække dialogen. Det er også derfor, at vi sætter det op på et bredt, folkeligt teater som det her, der spiller 'Sommer i Trotyl' og 'Grease' og alt det der. Jeg vil gerne have, at denne her forestilling kan være tændsats til en debat, som jeg ikke synes vi har ført igennem. Det med at gå i krig, er det mest ultimative man kan gøre. Jeg synes det er forfærdeligt, at vi har gjort det. Jeg vil enten overbevises om, at jeg tager fejl - og hvis ikke, så må vi da gøre noget ved det!

Det jeg vil, er at vække dialogen. At denne her forestilling kan være tændsats til en debat
Du er blevet skarpere med årene, med langt mere politisk snert. 'Let`s Kick Ass' er jo ikke ligefrem som en fortsættelse af 'Nissebanden i Grønland'?
- Jamen, hvis du så 'Nissernes ø', som var den sidste julekalender jeg har lavet, så var der faktisk også megen skarphed i den. Og jeg har lavet meget skarpe revytekster, men åbenbart så morsomme, at folk ikke har lagt mærke til det. Faren ved at være humorist er, at folk tror man laver sjov. Politisk, siger du... jeg synes ikke, at det har noget at gøre med højre og venstre. Som om at lige så snart man har en politisk holdning, så er man per definition venstreorienteret. Ikke for at fraskrive mig det, men sådan hænger det altså ikke sammen.
- Det var lige før valget, at jeg begyndte at skrive 'Spindoctor', som foregår i kulisserne på Venstres landsmøde. Men jeg var fuldstændig klar i starthullerne, at hvis det var Socialdemokraterne, der vandt valget, så ville stykket komme til at handle om deres landsmøde. For det var det samme valg af politik som præsentation frem for substans, som vi var efter. 'Spindoctor' var ikke et partipolitisk indlæg. Det er ikke noget forkert med partipolitik, men man skal bare ikke kalde det partipolitik, når det ikke er det.

Da jeg præsenterede mig som dansker, kiggede han på mig og sagde 'peinlich, peinlich'- Nu hører jeg ikke til det parti, som har gjort landets flag til deres eget logo. Men jeg har en identitet som dansker, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at Danmark skulle blive krigsførende nation i en krig, som FN`s generalsekretær har stemplet som ulovlig. Det går fuldstændig imod alt, hvad der i mig er dansk.
- Mens jeg skrev på denne her musical, mødte jeg til en sammenkomst en ung tysk forfatter. Da jeg præsenterede mig som dansker, kiggede han på mig og sagde 'peinlich, peinlich'. Og det blev han ved med hele aftenen.
- Da jeg spurgte ham hvorfor, forklarede han, at han, når han rejste rundt i verden og præsenterede sig som tysker, hele tiden måtte undskylde for nazismens forbrydelser, og forklare at han i øvrigt slet ikke var født dengang, og at han også synes det var forfærdeligt, det der var sket.
- Derfor, sagde han, 'er det lidt en en fornøjelse for mig nu at være fra et land, der sammen med Frankrig har nægtet at gå med i en ulovlig krig, hvorimod I hører til en gruppe meget tvivlsomme aggressorer. Nu kan jeg ranke ryggen, og sige 'jeg er tysk', samtidig med at jeg kan sige 'peinlich' til dig.
- Det politiske liv herhjemme er blevet pinagtigt. Valgkampen er forvandlet til en boksekamp, med de såkaldte politiske dueller, hvor argumenterne forenkles til det mest primitive.
Den politisk debat, med politikernes punchlines, beregnet for medierne, minder vel mest af alt om en dårlig revy?
- Det synes jeg er uretfærdigt overfor revyen! I hvert fald når den er bedst. Og jeg vil da godt gå med til, at 'Let`s Kick Ass' er revyen, der er gået i teatreté