I morgen åbner Arbejdermuseet en ny udstilling om 1900-tallets børn og arbejde. I efterårsferien er der gratis omvisning hver dag klokken 11

Mon ikke mange har hørt fortællinger fra forældre eller bedsteforældre om deres barndoms arbejde, som medhjælp på en gård, som mælkebud eller barnepige. Eller historier om, hvordan de blev taget ud af skolen efter 7. klasse for at få et arbejde eller komme i lære. Der var ikke råd til at fortsætte skolegangen. Eller hvordan de flyttede hjemmefra, mens de stadig gik i skole, for at passe et arbejde.
I første halvdel af 1900-tallet var det nødvendigt, at børnene i arbejderfamilierne hjalp til, hvad enten de boede på landet eller i byerne.
Familiens økonomiske situation afgjorde, hvor tidligt børnene selv skulle være med til at tjene penge til livets- og familiens opretholdelse, hvorvidt de boede hjemme hos forældrene, og hvor meget børnene var nødt til at arbejde. Børnenes indtægter havde, helt frem til 1950`erne, direkte indflydelse på familiens økonomi.

Lovgivning om børnearbejde
Den første beskyttelseslovgivning i Danmark for børn blev indført i 1873. Loven gjaldt dog kun for et lille mindretal af de arbejdende børn, nemlig fabriksbørnene. Forældrene, børnene og deres arbejdsgivere havde hver deres forskellige interesser i, at børnene arbejdede, også før de blev konfirmerede. Til gengæld var lærerne meget utilfredse med børnearbejdet, fordi ungerne sad og sov i timerne, hvis de overhovedet kom i skole.
I 1958 blev der endeligt vedtaget en skolelov, som sikrede alle børn i Danmark syv års skolegang. Op igennem århundredet havde der nærmest været tale om en kamp om børnenes tid, men efterhånden lykkedes det at gøre skolegangen længere, og dermed sikre børnearbejderne en ordentlig skoleuddannelse.

Ulande er et spejl
Efter 1960 fik de fleste familier en bedre levestandard, og velfærdsstatens etablering fjernede behovet for børnenes indtægter. Alligevel forsvandt børnearbejdet ikke. Tværtimod har de fleste børn i Danmark også efter 1960 haft lønarbejde, mens de har gået i skole. Arbejde giver selvbevidsthed, erfaringer og selvbestemmelse, og er derved også en opdragelse til voksenlivet. Pengene har dog i højere grad været lommepenge.
Og så er der indvandrerfamilierne, som i mit kvarter deler reklamer ud med hjælp af hele familien og alle børn. Mon det kun er til lommpenge?
Samtidig har der været og er stadig visse arbejdsområder, som er børnearbejde; enten fordi voksne ikke vil påtage sig det, eller fordi arbejdsgiveren ikke vil betale en voksen løn.
Danmark har altså gennem hele det 20. århundrede haft børnearbejde, men årsagerne og behovet har bare ændret sig. I dag ser vi ikke blege fabriksbørn eller skævryggede børn i landbruget, men hvis vi vender os mod ulandene, er det som et spejl for 100 år siden.
Arbejdermuseet vil i en ny udstilling, som åbner i morgen, fortælle historien om børnearbejdet. Samtidig med udstillingen udgiver museet en bog, som i en række artikler, erindringer og billeder fortæller om børnenes arbejde i Danmark i det 19. og 20.århundrede og i ulandene i dag. Udstillingen og bogen beskriver først og fremmest børns lønarbejde, arbejdsforhold og børnenes eget syn på arbejdet, men også børnenes dagligliv i familien og skolen.

Børnearbejde - en udstilling om 1900-tallets børn og arbejde. Arbejdermuseet, Rømersgade, København. Gratis omvisninger for børnefamilier kl. 11 hver dag i Efterårsferien. www.arbejdermuseet.dk