¤¤Flightplan¤¤ er en amerikansk thriller, som hører til de bedste i genren. Med psykologisk spænding og en forrygende Jody Foster i hovedrollen

af Niels Ole Nielsen
Flightplan er instrueret af Robert Schwentke, og det har han gjort godt. Det er en af de bedste amerikanske thrillers, der er set længe. Instruktøren har formået at skabe intens spænding på det psykologiske plan, så nerverne hænger uden på blusen.
Filmen foregår i et afgrænset rum, et gigantisk passagerfly, hvor en intens spænding har alle muligheder for at udspille sig, og hvor paranoiaen har frit spillerum, når der sker uventede hændelser. Selve konceptet er skrevet før den 11. september 2001. At filmen så er lavet efter denne dato gør paranoiaen blandt passagerne så meget mere sandsynlig.
Og det er en terrorhandling, der udspiller sig. Men terroristerne er ikke som vi forventer det. Mere skal ikke røbes her, men det er udspekuleret og ondskabsfuldt.

En datter forsvinder
Vi befinder os i Berlin. Kyle (Jody Foster) og hendes lille datter Julie (Marlene Lawston) skal rejse hjem til USA. Kyle har lige mistet sin mand, som tilsyneladende har begået selvmord ved at springe ud fra et tag. Liget skal med hjem i en kiste.
De er de første, som kommer ombord på flyet og finder deres plads. Kyle benytter sig af de ubesatte sæder bag i kabinen og lægger sig til at sove sammen med sin datter. Da hun vågner er Julie der ikke længere. Kyle tjekker deres rigtige plads. Hun spørger en passager, om han har set pigen. Hun løber nedenunder og hun beder stewardessen lede.
Kyle får den chokerende melding, at Julie aldrig har været ombord på flyet. Hun står ikke på passagerlisten, og ifølge stewardessens optælling før start var sædet ved siden af Kyle tomt. Ingen af de andre passagerer har set Julie eller kan huske at have set hende.

Eftersøgning
Kyle har imidlert¦id været med til at designe det hypermoderne toetagers passagerfly. Hun ved, at det er stort nok til, at en lille pige sagtens kan blive væk.
Hun har også kendskab til besætningens forholdsordrer, og kræver, at der gennemføres en omfattende eftersøgning af kabinen, af lastrummet og af alle rum og afkroge. Og imens må samtlige passagerer forblive på deres pladser med sikkerhedsbæltet fastspændt.
Kaptajn Rich (Sean Bean) er irriteret over problemet, men efterkommer Kyles ønske. Eftersøgningen sætter flyet på den anden ende. De øvrige passagerer er utilfredse med, at de ikke må rejse sig fra sæderne.
Eftersøgningen giver stadig ikke noget resultat. Det er der måske god grund til, da kaptajnen efter noget tid får radiobesked fra Berlin om, at Julie umuligt kan have været ombord på flyet. Hun døde nemlig sammen med sin far!
Nu bliver Kyle fuldstændig hysterisk. Det kommer til håndgemæng med nogle af passagererne, der er trætte af eftersøgningen og hendes opførsel. Kyle bliver ført tilbage til sin plads, hvor sikkerhedsvagten Carson sørger for, at en psykolog blandt passagererne får en snak med hende.
Besætningen betvivler hendes ord, og hun kommer selv i tvivl om, hvad der er sket. Men Kyle bruger sin fornuft og ræsonnerer, at hun selvfølgelig har haft Julia med. Og så går Kyle alene igang med at finde datteren. Hun må gå drastisk til værks, fordi ingen længere tror hende og besætningen vil hindre, at hun forlader sin plads.

Forrygende Jody Foster
Flightplan har et godt plot, som oprindelig var skrevet med en mandlig hovedrolle. Men med tanke på Jody Foster blev manuskriptet skrevet om. Og det er et scoop. Hun er forrygende i rollen som Kyle. I det hele taget er Jody Foster en af de bedste karakterskuespiller i den internationale filmverden.
Det er også en rørende og intens oplevelse at se hendes samspil med den syvårige Marlene Lawston som Julie. Fosters intense spil er således ikke noget nyt, men alligevel forbavses man hver gang - også denne gang.
Flightplan skildrer en terrorhandling, hvor den fysiske vold spiller en rolle, men det er den udspekulerede og ondskabsfulde psykiske vold, som gør filmen så usædvanlig god indenfor thriller-genren.

Flightplan. Instruktør: Robert Schwentke. Manuskript: Peter A. Dowling og Billy Ray. Premiere i dag.